Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Selvmordsbombe rammer Istanbuls turistcentrum

Mindst 11 omkom under et selvmordsangreb i Istanbuls turistcentrum, Sultanahmet. Adskillige turister blandt de dræbte og sårede. Præsident Erdogan har bekræftet, at gerningsmanden er fra Syrien.

Tre timer efter at Hippodrom-pladsen i Istanbul blev ramt af selvmordsbomben, var der ryddet op, og sporvognene rullede atter. Nu frygter de handlende, at terroranslaget vil få turister i hobetal til at vende Istanbul ryggen.
Tre timer efter at Hippodrom-pladsen i Istanbul blev ramt af selvmordsbomben, var der ryddet op, og sporvognene rullede atter. Nu frygter de handlende, at terroranslaget vil få turister i hobetal til at vende Istanbul ryggen.

ISTANBUL: Klokken 10.20 tirsdag genlød en voldsom eksplosion på Hippodrom-pladsen i Istanbuls Sultanahmet-kvarter, som flere millioner turister hvert år besøger.

Kort tid efter eksplosionen ankom tyrkisk politi og sikkerhedsstyrker til gerningsstedet og afspærrede pladsen fra alle sider. Al offentlig transport til og fra Sultanahmet blev stoppet, alt imens nysgerrige stimlede sammen – heriblandt et par spanske turister, som spurgte Berlingske om den nemmeste vej til Topkapi-paladset, én af de største turistattraktioner ved stedet. De spanske turister var ikke klar over, at de netop var sluppet levende fra en selvmordsbombe, der dræbte mindst 10 og sårede 15.

Myndighederne har bekræftet, at der blandt de sårede er seks tyskere, en peruvianer og en nordmand. Udenrigsministeriet i København oplyser, at der med høj sandsynlighed ingen danskere er blandt ofrene.

Det var præsident Recep Tayyib Erdogan, der på live-TV få timer efter angrebet afslørede, at gerningsmanden var af syrisk oprindelse. Senere udtalte vicepremiereminister Numan Kurtulmus, at den syriske selvmordsbomber er født i 1988. Statsminister Davutoglu har bekræftet, at det er en 28-årig syrisk IS-medlem, der står bag.

Baris Nas, der til dagligt guider turister i Sultanahmet, fortalte efter udåden Berlingske, at det er lavsæson, og at der derfor kun var 300 til 400 turister på pladsen på dette tidspunkt af dagen. Han antydede, at det kunne være gået langt værre, hvis selvmordsbomberen havde ventet et par timer.

Atilla Erdogdu ejer en lille kiosk 100 meter fra gerningsstedet. Ligesom andre vidner, Berlingske talte med, beskriver Atilla Erdogdu eksplosionen som et jordskælv:

»Min kioskstand hoppede op og ned, jeg har aldrig oplevet noget lignende.«

Atilla Erdogdu er mest bekymret for turisterne, som kvarteret er stærkt afhængigt af.

»Jeg betaler 14.000 kroner for at leje denne stand. I de seneste tre måneder er turiststrømmen faldet drastisk – efter i dag er vi helt færdige.«

Sultanahmet er ikke bare Istanbuls turistcentrum, men huser også landets vigtigste seværdigheder. Hele kvarteret er præget af turistklassehoteller, restauranter og souvenirbutikker. Müslüm arbejder i ejendomsregistret få meter fra gerningsstedet og var i bygningen, da bomben blev udløst:

»Hele bygningen rystede, bygningens vinduer blev knust til stumper, og bomberens kød og knogler fløj ind i vores bygning. Vi var mundlamme,« fortæller han til Berlingske.

Selv om det på det tidspunkt endnu ikke var bekræftet, at der var tale om en selvmordsbombe, tvivlede Müslüm ikke.«

»Jeg var helt sikker, jeg hørte også politimænd nævne det, jeg så bomberens kød og knogler, det var en selvmordsbombe.«

Klokken 13.44 kørte sporvognslinjen, der hver dag kører tusinder til turistområdet, igen. Men aldrig har sporvognen fra Sultanahmet været så tom eller passagererne så tavse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.