Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Selvmorder slog til i tyrkisk turistcenter

Kvindelig selvmorder sprængte sig i luften ved et af de mest turistede strøg i Istanbul tæt på nogle af landets største seværdigheder.

TYRKIET: Kvinden i Istanbul, der tirsdag sprængte sig i luften og tog en politibetjent med i døden, havde valgt et af de mest turistede steder i Tyrkiet til at udføre sin ugerning.

Reuters skriver, at kvinden gik ind på en turist-politistation i Istanbuls Sultanahmet distrikt, tæt ved Den Blå Moske, Hagia Sofia Museet og Basilica Cisternen, der er blandt de største attraktioner i Tyrkiet og hvert år besøges af millioner af turister.

Inde på poltistationen fortalte hun på engelsk, at hendes pung var væk, hvorpå hun udløste en bombe, oplyser Istanbuls guvernør, Vasip Sahin.

En forretningsdrivende tæt på gerningsstedet fortæller til TV-stationen CNN Turk, at der lød et kæmpe brag og at alle smed sig på gulvet:

»En betjent kom ud fra politistationen og skød i luften, mens han råbte at folk skulle sprede sig og at »Der er en selvmordsbomber - gå inden for«. Vi hørte skudsalver men var ikke klar over, hvem der skød,« fortæller Kaan Koc.

Eksplosionen var ifølge Reuters så kraftig, at den knuste vinduerne i den tre etagers høje bygning, og at vinduesskodderne efterfølgende hang og dinglede.

Ingen har endnu påtaget sig skylden, men under de nuværende forhold er op til flere kandidater.

En nærliggende tanke er at pege på det stærkt venstreradikale parti, Det Revolutionære Folks Befrielses Front -DHKP-C.

Det stod sidste år bag en række angreb på politistationer i Istanbuls forstæder og et angreb mod USAs ambassade. Sidste tirsdag blev der smidt et par håndgranater, som dog ikke eksploderede ved Dolmabache Paladset. Også det stod DHKP-C bag.

I det tyrkiske trusselsbillede hører også islamistiske militante fra krigen i nabolandet Syrien, der kan være kommet over grænsen, samt den kurdiske PKK-bevægelse. PKK har dog for flere år siden indgået en våbenhvile med de tyrkiske myndigheder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.