Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Selv hans eget parti forsøger at spænde ben, men Trump vandt, og han vandt og han vandt i New York

Donald Trump vandt det republikanske primærvalg stort i New York, og Hillary Clinton tog demokraterne med storm.

Trump stemmer ved sit lokale valgsted i New York.
Trump stemmer ved sit lokale valgsted i New York.

WASHINGTON: Hvis den republikanske ledelse nogensinde har troet, at de kunne stoppe mangemilliardæren og byggematadoren Donald Trump i at blive partiets endelige præsidentkandidat inden det afgørende partikonvent i juli, så blev chancerne mindre for få timer siden.

De republikanske vælgere i staten New York gav Trump en helt overbevisende sejr, og selv om meningsmålingerne havde forudset hans sejr, så overgik virkeligheden målingerne. Han vandt afgørende over sine tætteste modstandere, Ohio-guvernøren John Kasich og Texas-senatoren Ted Cruz. Den sidste blev banket på plads af newyorkerne, efter at han tidligere i valgkampen havde hånet indbyggerne i staten for at være »venstreorienterede« og leve et liv, man ikke lever andre steder end i New York. Han blev forvist til sidstepladsen i en stat, der har vendt ham ryggen, efter at han for et par måneder siden forsøgte at score et par billige point i sydstaterne ved at håne newyorkerne.

Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, vandt også en overbevisende sejr over sin parti-modstander, senatoren fra Vermont Bernie Sanders. Hendes sejr var ventet, fordi Hillary Clinton har været senator for New York efter hendes tid som førstedame i Det Hvide Hus, da hendes mand, Bill Clinton, var præsident. Og hun bor i dag sammen med sin familie i Hudson-dalen i staten New York og har engageret sig politisk i området.

For Trump var det en enorm sejr. For han ligger i krig med sit eget parti og har de sidste fire til fem uger tordnet imod partiets valgregler, der i en række delstater som Louisiana, Colorado og Wyoming har givet ham færre delegere, end han måske burde have haft. Flere delegerede gik i stedet til den yderst konservative Ted Cruz, som kunne hente nogle delegerede, fordi han enten kunne overbevise de lokale valgformænd om, at han var den rigtige som i de lukkede partivalg som Colorado og Wyoming  - eller som i Louisiana, hvor han kunne målrette sin kampagne mod de rigtige kredse, der gav flere delegerede.

Trump er efter primærvalget i New York nu betydeligt tættere på at få de 1237 delegerede, det er nødvendigt at få for at vinde partiets endelige præsidentkandidatur ved konventet i juli. Forude ligger en række afgørende valg i næste uge i store stater som Maryland, Connecticut og Pennsylvania, hvor han også står til at vinde. Så det bliver svært for den republikanske ledelse af undgå Trump, selv om de vil gøre alt, hvad de kan for at forhindre ham i at blive præsidentkandidat.

Men hvad der sker med republikanerne i mellemtiden er en helt anden sag. En række særdeles indflydelsesrige republikanere som partiets præsidentkandidat fra 2008, John McCain, og Floridas tidligere guvernør og præsidentkandidat i år, Jeb Bush, har sagt, at de ikke gider møde op til konventet, fordi de ikke vil identificeres med Trump. Så hvis ikke partiet finder en løsning med Trump, så vil konventet blive splittet på flere måder. Mange af de såkaldte etablerede republikanere vil boykotte mødet i juli, mens der vil være en anden kerne samlet omkring Cruz og Kasich, der vil i sidste øjeblik prøver at ændre valgresultaterne, så Trump ikke bliver valgt alligevel.

Alt det er mere teori end virkelighed efter valget i New York, fordi den yderst magtfulde formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har meddelt, at partiet skal samle sig om den person, der har de 1237 delegerede, også selv om det er Donald Trump.

»Jeg har tænkt mig at være tilstede i juli, og det vil jeg da også opfordre alle andre til at være«, sagde den nyvalgte formand Ryan til CNN i går aftes, mens valget i New York var igang.

For demokraterne var situationen en anden. Hillary Clinton vandt en jordskredssejr over Bernie Sanders, og også det var ventet på grund af hendes popularitet i New York. Hun er sammen med Donald Trump en ægte newyorker i folks øjne, men hun kæmper stadig en tæt kamp mod Bernie Sanders, som på det seneste har vundet en række imponerende sejre.

Der er dog ikke ret meget tvivl om, at hun vil vinde partiets endelige kandidatur, selv om hun på en række områder er i modvind i forhold til Sanders. Men hun tiltrækker bredden i vælgerkorpset og kan især vinde blandt sorte og latinoer, hvilet Sanders har sværere ved.

Til gengæld er der stor utilfredshed med, at en del valglister er forsvundet i staten New York. Både hos republikanerne og hos demokraterne har der været uregelmæssigheder i valgprocedurerne, noget som kommer til at fylde meget i medierne de kommende dage.

Men mere og mere tyder på, at den endelig kamp om at blive USAs næste præsident bliver mellem Trump og Clinton. Og hvis man overhovedet skal tro nogle meningsmålinger mere, så vil den kamp blive vundet af Clinton.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.