Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Selv Erdogan har brug for venner

Bekæmpelse af terror og en indflydelse på Syrien-krigen lader sig kun gøre, hvis Erdogan i det mindste løser nogle af problemerne og ikke længere bærer nag over for stærke regionale og internationale aktører.

De efterladte er i dyb sorg efter terrorangrebet på Atatürk-lufthavnen i istanbul tirsdag aften. Foto: Sedat Suna / EPA
De efterladte er i dyb sorg efter terrorangrebet på Atatürk-lufthavnen i istanbul tirsdag aften. Foto: Sedat Suna / EPA

Hvis Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, stikker nogen en undskyldning, må der være en helt særlig anledning.

Det er der også.

Tyrkiet står i øjeblikket i flygtninge- og terrorproblemer til halsen som et resultat af krigen i Syrien. Samtidig overvejer Tyrkiet selv en mere direkte rolle i krigen efter sommeren. Men når alt er kaos, og terror rammer turismen, Atatürk Lufthavn i Istanbul og tyrkiske storbyer, er det vanskeligt at præge den regionale udvikling. Bekæmpelse af terror og en indflydelse på Syrien-krigen lader sig kun gøre, hvis Erdogan i det mindste løser nogle af problemerne og ikke længere bærer nag over for stærke regionale og internationale aktører.

Det er derfor, at Tyrkiets præsident på atypisk vis har tilsidesat sit ego og slugt et par kameler. I løbet af den seneste uge har han underskrevet en forsoningsaftale med Israel og stukket Ruslands præsident, Vladimir Putin, en undskyldning for nedskydningen af et russisk kampfly i 2015. Begge handlinger er først og fremmest tegn på, at Erdogan erkender, at Tyrkiet er lammet af problemer, og at han ikke har råd til at kæmpe på alle fronter samtidig. Det er simpelthen blevet for dyrt, økonomisk og politisk, for Tyrkiet at lægge arm med samtlige lande i regionen fra morgen til aften, dag efter dag.

Det seneste år har Tyrkiets forhold til terrororganisationen Islamisk Stat (IS) taget en dramatisk vending. Helt fra 2012 lod Tyrkiet jihadister fra hele verden krydse sit territorium på vej til og fra Syrien. Lige som Jabhat al-Nusra så man Islamisk Stat som ideologiske partnere, der både kunne holde Assads regimestyrker og de syriske kurdere i skak.

Men mange af Tyrkiets »jihadvenner« fra Islamisk Stat blev i Tyrkiet. Her begyndte de at rekruttere og sende folk videre til Europa. De anså Tyrkiet for et sikkert sted og begyndte at likvidere fjender af kalifatet. De oplevede den indirekte tyrkiske støtte i slaget om den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien, hvor Tyrkiet gjorde det vanskeligt for kurderne at sende forstærkninger til byen, og i 2015 troede IS, at det ideologiske partnerskab med Tyrkiet også ville få ledelsen i Ankara til at se gennem fingrene med selvmordsangreb på kurdere i Tyrkiet.

Men her gik grænsen for tyrkisk tolerance. At holde kurderne i skak i Syrien er en ting. At eksportere Syrien-krigen til Tyrkiet er en helt anden. Så 2015 var året, da Tyrkiet på den hårdest tænkelige måde selv smagte essensen af det arabiske mundheld, der lyder: »Når man sover med hunde, vågner man op med lopper.«

IS tog fejl af Tyrkiet, og Tyrkiet tog fejl af IS. Siden angrebet på den kurdiske sommerlejr byen Sürüc i juli 2015, har IS stået bag en række angreb i Tyrkiet. Terrororganisationen har et netværk i landet, og tusinder af IS-jihadister opholder sig i øjeblikket i Tyrkiet. Det har de tyrkiske myndigheder aldrig omtalt som et problem, men forsoningsprocessen med Israel og den seneste undskyldning over for Rusland er det nærmeste, man kommer en tyrkisk indrømmelse af, at man har dummet sig i forhold til Syrien-krigen og IS.

Den forsonende tyrkiske tone over for Israel og Rusland har til formål at styrke den tyrkiske økonomi. Ruslands sanktioner mod landet efter nedskydningen af det russiske kampflyet har gjort ondt på økonomien. Det samme det, at masser af russiske og israelske turister vælger at tage på ferie i Grækenland i stedet for i Tyrkiet. Med undskyldningen har Rusland åbnet for at lade turisterne vende tilbage til landet.

Men Tyrkiet kan heller ikke tillade sig at stå på tærsklen til krig med Rusland på et tidspunkt, hvor Ankara overvejer sine næste skridt i Syrien.

I øjeblikket fortsætter Tyrkiet med at støtte tusinder af de jihadister, der kæmper mod det syriske regime og kurderne i området omkring den syriske by Aleppo. Tyrkiets mål er, at det ikke skal lykkes kurderne at forbinde de østlige dele af Rojava (syrisk Kurdistan, red.) med de vestlige og dermed kontrollere hele området ved den tyrkiske grænse. Men som det ser ud i øjeblikket, vil kurderne være i stand til før eller siden at løbe jihadisterne over ende, til trods for at Tyrkiet sender tusinder af slagsen over grænsen.

Og derfor holder Tyrkiet muligheden for selv at gå aktivt ind i Syrien-krigen åben. Derfor skal især undskyldningen over for Putin ses som en gestus, der skal tage brodden af den russiske vrede, og som samtidig støber fundamentet til en eventuel fremtidig situation, hvor Tyrkiet også blander sig direkte i krigen.

Erdogans undskyldning til Putin betyder, at parterne nulstiller de seneste måneders krigsretorik og åbner for at arbejde sammen om Syrien-krigens fremtid. Ruslands grundlæggende interesse er at bevare regimet og egne strategiske interesser i Syrien. Hvis Tyrkiet ikke er en trussel mod disse interesser, og hvis Tyrkiet endegyldigt holder op med at pleje omgang med IS, kan Rusland måske også overtales til at lade Tyrkiet pleje sine interesser på begge sider af den syriske grænse.

Så når Erdogan undskylder til russerne og forsoner sig med Israel, er det ikke, fordi han pludselig er blevet blød. Han huser stadig Israels fjende, Hamas, i Tyrkiet og ser Rusland som den største forhindring for at få præsident Bashar al-Assad fjernet fra posten i Syrien.

Men Erdogan har øje for Tyrkiets kommende skridt i regionen og især i Syrien. Og for at de skal lykkes, har han brug for at kunne tale med de involverede parter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.