Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Selskab udvider rejseforsikring for turister i Hurghada

Situationen efter angreb i Hurghada er så alvorlig, at forsikringsselskabet Tryg udvider dækning for rejsende.

Forsikringsselskabet Tryg udvider kundernes rejseforsikring, så danskere i Hurghada kan komme hjem, og planlagte ture til destinationen kan erstattes. Det sker i kølvandet på det angreb, der ramte et hotel i den egyptiske turistby fredag aften.

I første omgang er rejseforsikringen udvidet til og med mandag, siger Trygs kommunikationschef, Kasper Riis.

- I første omgang skal men kontakte sit eget rejseselskab og høre, hvilke muligheder de der har for at hjælpe en hjem eller finde en anden rejse. Kan de ikke hjælpe, skal man kontakte os, og så ser vi på, hvordan vi kan hjælpe med at få en erstatning, siger han.

Udvidelsen gælder for Trygs kunder i Danmark, Sverige og Norge, og selskabet følger situationen løbende.

- Vi har selvfølgelig fulgt begivenhederne og følger også med i Udenrigsministeriets anbefalinger, siger Kasper Riis.

- Når vi får et bedre overblik i løbet af de næste par dage, så kan vi tage stilling til, om dækningen skal udvides længere end til mandag, siger Kasper Riis, som fortæller, at selskabet allerede har været i kontakt med danske kunder, der befinder sig i Hurghada.

- De foreløbige henvendelser, vi har fået dernede fra, er selvfølgelig fra kunder, der er chokerede og derfor ringer til os, for at vi kan hjælpe dem, siger Kasper Riis.

Den egyptiske badeby er et yndet rejsemål også for danske turister, men ingen danskere kom noget til fredag aften, hvor to mænd bevæbnet med knive og luftpistoler gik til angreb på hotellet Bella Vista ved den egyptiske Rødehavskyst.

Tre turister - to østrigere og en svensker - blev ifølge nyhedsbureauet Reuters såret.

En af gerningsmændene blev skudt og dræbt af egyptiske sikkerhedsstyrker, mens en anden mand blev hårdt såret. Det skete, da mændene forsøgte at flygte fra hotellet.

Egyptens turismeminister, Hisham Zazou, afviser ifølge AFP de første mistænker om, at der var tale om et terrorangreb. Ifølge Zazou var det et røveriforsøg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.