Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Selfies skaber vrede: Her gør han det forbudte

Selfies ved bygninger, hvor folk for få dage siden mistede livet, skaber vrede i Nepal.

Det er mindre end to dage siden, at turister og lokale lå begravet i murbrokkerne, efter at et kæmpe jordskælv fik hele bygninger til at kollapse i Nepal.

Men allerede nu er visse ødelagte monumenter i hovedstaden Katmandu blevet et trækplaster for såkaldte ‘selfie-turister’ - altså nysgerrige personer, der kommer forbi for at tage et billede af og med ruinerne, hvor folk omkom for få dage siden.

Nyhedsbureauet AP beskriver, hvordan selfie-turisterne flokkes om Dharahara Tower - et historisk ni-etagers bygningsværk fra 1800-tallet, der nu er reduceret til røde murbrokker, og hvor et dusin mennesker blev dræbt i forbindelse med jordskælvet.

»Det her er jordskælvsturisme. Det er ikke i orden. De (turisterne, red.) er meget mere interesserede i at tage deres selfies uden at forstå, at det her altså er en tragedie,« siger den 21-årige nepaleser Pawan Thapa, der er kommet til hovedstaden for at hjælpe, til AP.

Ifølge AP er det imidlertid lige så meget de lokale, som det er turister, der tager selfies ved de smadrede bygninger.

De seneste meldinger går på, at over 3.900 mennesker mistede livet i jordskælvet, der blev målt til 7,8 på richterskalaen.

Det tal ventes dog at stige i de kommende dage, efterhånden som ligene bliver gravet frem.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.