Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Seks tyrkiske militærstøtter er dræbt i angreb nær base

I et angreb ved et tyrkisk militæranlæg, der ligger 50 kilometer fra grænsen til Syrien, er seks dræbt.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Seks personer er dræbt i et angreb ved en militærbase i det sydøstlige Tyrkiet.

Det oplyser tyrkiske sikkerhedsstyrker, som siger, at Kurdistans Arbejderparti (PKK) står bag.

Syv er såret.

Angrebet er sket i området, hvor militærbasen ligger i provinsen Siirt, melder sikkerhedsstyrkerne.

Det blev først rapporteret, at angrebet var sket på selve basen.

De dræbte er medlemmer af en lokal vagtmilits, som støtter tyrkisk militær.

Det fremgår ikke, hvornår angrebet fandt sted. Ifølge nyhedsbureauet Anadolu er fire soldater og tre fra vagtmilitsen såret.

PKK betragtes af både Tyrkiet, EU og USA som en terrorgruppe. Militante kurdere retter jævnligt angreb mod tyrkiske soldater og myndigheder i regionen.

Flere end 40.000 mennesker er dræbt under den blodige konflikt mellem Tyrkiet og PKK de seneste fire årtier.

Konflikten er de seneste år blusset op igen efter et sammenbrud i fredsprocessen i sommeren 2015.

Krigen i nabolandet Syrien har gjort konflikten yderligere kompliceret, da kurdiske styrker har ført an i kampe mod blandt andet Islamisk Stat og været en vigtig allieret til USA.

Det har været kilde til store spændinger mellem de to Nato-lande Tyrkiet og USA.

Skærtorsdag tilbød Frankrigs præsident at mægle mellem kurderne og Tyrkiet. Det tilbød han i forbindelse med et besøg i Élyséepalæet af en delegation fra Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der omfatter kurdiske soldater.

Emmanuel Macron sagde, at han håber, at "en dialog kan indledes mellem SDF og Tyrkiet med hjælp fra Frankrig og det internationale samfund".

Det afviser Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fredag formiddag.

»Vi afviser enhver bestræbelse på at fremme "dialog", "kontakt" eller "mægling" mellem Tyrkiet og disse terrororganisationer«, skriver Ibrahim Kalin, som er præsidentens talsmand, på Twitter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.