Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Seks meldes pågrebet under ny politiaktion i Stockholm

Politiet har været i aktion i Stockholm. Der meldes om seks tilbageholdte usbekere efter fredagens attentat.

Politiet i den svenske hovedstad, Stockholm, har lørdag aften været i gang med flere aktioner.

Det skal være i Kungsholmen og i Vårberg, skriver aviserne Aftonbladet og Expressen.

Expressen skriver, at politiet under aktionerne har pågrebet seks personer, der er taget med til afhøring.

De er alle usbekere i lighed med den 39-årige mand, som politiet har anholdt i forbindelse med fredagens attentat.

Det var her, hvor fire mennesker blev dræbt, da en lastbil kørte ind i en menneskemængde.

Politiet mistænker den 39-årige for at have været chaufføren. Han blev pågrebet allerede fredag og formelt anholdt lørdag.

Tidligere lørdag aften rapporterede medierne, at tre personer var blevet tilbageholdt i en bil, der kobles til attentatet.

Senere lørdag aften blev antallet af tilbageholdte så fordoblet til seks.

Aftonbladet skriver, at politiet i bydelen Vårberg trængte ind i en lejlighed, hvor den 39-årige skal have befundet sig et par timer inden attentatet fredag eftermiddag.

Politiet kommenterer imidlertid ikke de nye oplysninger, skrev nyhedsbureauet TT tidligere lørdag.

- Jeg har ingen informationer, siger en pressetalsmand for politiet.

Han tilføjer, at politiet formentlig har været på arbejde mange forskellige steder.

- Vi følger op på tips og arbejder med vore egne efterretninger. Så det er ikke mærkeligt, at vi besøger mange forskellige adresser, siger talsmand Kjell Lindgren.

/ritzau/TT

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.