Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schweiziske kampfly kolliderer før opvisning i Holland

Det ene af de to fly styrtede ned i en dam i landsbyen Beetgum.

To kampfly er kollideret i luften over Holland før et opvisningsshow. Her er det et tysk fly under et lignende opvisningsshow. Arkiv. Scanpix/Ralf Hirschberger
To kampfly er kollideret i luften over Holland før et opvisningsshow. Her er det et tysk fly under et lignende opvisningsshow. Arkiv. Scanpix/Ralf Hirschberger

Amsterdam. To kampfly er kollideret i hollandsk luftrum før et opvisningsshow torsdag aften. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to fly tilhører begge det schweiziske luftvåben.

Det ene kampfly stod i flammer efter kollisionen, der fandt sted under øvelserne før opvisningen. Det andet fly led kun mindre skader, og det vil blive repareret, siger en embedsmand fra det schweiziske forsvarsministerium.

- To Tiger F-5E-fly fra det schweiziske luftvåben er kollideret i eftermiddag under træningen før luftshowet i Leeuwarden, siger embedsmanden til AFP.

Piloten fra det fly, der brød i brand, benyttede sig af sit katapultsæde, og han landede i sikkerhed ifølge hollandske og schweiziske embedsmænd. Men hans fly styrtede ned i en stor dam i den nordlige del af landsbyen Beetgum.

Tv-billeder viser røg, der stiger op fra det brændende vrag, der netop undgik at styrte ned i et nærliggende hus.

Det er endnu uvist, hvordan de to fly kunne kollidere.

Kommandør i det schweiziske luftvåben Aldo Schellenberg siger ved et pressemøde i Bern, at han glæder sig over, at hans piloter er uskadte.

- De to piloter, der var involveret i uheldet, er meget rutinerede, siger han ifølge det schweiziske nyhedsbureau ATS.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.