Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Saudisk diplomat går fri efter dødsulykke i Berlin

Udenlandske diplomater er kendt for vanvidskørsel og lovovertrædelser i den tyske hovedstad, men kan ikke straffes. Nu har en dødsulykke forårsaget af en saudisk diplomat udløst fornyet vrede og frustrationer i Berlin

En dødsulykke i Berlin har ført til diplomatiske gnidninger mellem Tyskland og Saudi-Arabien
En dødsulykke i Berlin har ført til diplomatiske gnidninger mellem Tyskland og Saudi-Arabien

BERLIN: Et uhyggeligt trafikuheld med dødelig udgang i Berlin har udløst en ophedet tysk debat om fængselsstraf til udenlandske diplomater og deres chauffører, der blæser højt og flot på hensynet til fodgængere og cyklister.

For mindre end uge siden parkerede en 50-årig diplomat fra den saudiarabiske ambassade ulovligt sin Porsche Cayenne midt på en cykelsti i bydelen Neukölln i Berlin.

Da en 55-årig mandlig cyklist forsøgte at dreje uden om den ulovligt parkerede bil, åbnede diplomaten døren ved førersædet, hvorefter cyklisten kolliderede med bildøren. Dagen efter omkom manden af sine kvæstelser.

Dødsulykken har udløst chok og forargelse i Berlin, hvor flere hundrede demonstranter for nylig protesterede mod forholdene for cyklister. I berlinerpressen har flere kritisk stemmer krævet, at den saudiske diplomat bliver straffet for sin grove uagtsomhed.

Ikke desto mindre nyder udenlandske diplomater fuld immunitet i overensstemmelse med internationale aftaler og kan derfor ikke straffes for lovovertrædelser i Tyskland. Formiddagsavisen B.Z. beretter, at diplomaten med al sandsynlighed står til hjemsendelse, hvis en endnu uafsluttet politiundersøgelse konkluderer, at han kan holdes juridisk ansvarlig for ulykken. Om diplomaten vil blive stillet til regnskab i det islamiske kongedømme, hvor kvinder ikke må køre bil, er dog tvivlsomt.

Diplomatiske gnidninger

Den saudiarabiske ambassade har i mellemtiden beklaget over for cyklistens pårørende.

»Med stor bestyrtelse har vi hørt om det tragiske trafikuheld i Neukölln. Vi står i nær kontakt med det tyske udenrigsministerium. I den saudiske ambassades navn udtrykker vi vores dybe medlidenhed med den afdødes familie«, lyder det i en pressemeddelelse fra ambassaden.

Angiveligt har episoden ført til diplomatiske gnidninger mellem den saudiske ambassade og det tyske udenrigsministerium. Ifølge avisen Berliner Morgenpost ytrede ambassaden sig først om ulykken, da det tyske udenrigsministerium bad om ambassaden om at forholde sig til episoden.

Opstandelsen over dødsulykken kommer i kølvandet på andre sager, hvor diplomater har begået grove lovovertrædelser uden at skulle frygte for straf.

I 2011 anklagede en indonesisk kvinde en saudisk diplomat for at have udsat hende for slavelignende forhold. En anden indonesisk kvinde havde tre år t tidligere fremsat tilsvarende anklager mod en yemenitisk diplomat. Begge kvinder angav at være blevet tævet af deres arbejdsgivere, der i begge tilfælde ikke behøvede at frygte yderligere efterforskning på grund af deres diplomatstatus.

60 trafikuheld

Noget tyder imidlertid på, at der er gode grunde til at frygte en diplomat bag rattet i Berlin. Problemerne med diplomaters hensynsløse kørsel i den tyske hovedstad er nemlig omfattende og har tidligere udløst vrede i den berlinske lokalpresse.

I 2016 var udenlandske diplomater indblandet i 60 trafikuheld i den tyske hovedstad, skriver avisen Berliner Morgenpost. Tre mennesker blev hårdt såret efter uheld forårsaget af ambassademedarbejdere i 2016.

I alt var biler med diplomat-nummerplader ansvarlige for 22.816. overtrædelser af ordensbestemmelserne. I de fleste tilfælde er der tale om ulovlig parkering og overskridelser af fartgrænser.

Kina topper listen over lande, hvis diplomater begår flest trafikforsyndelser i Tyskland. De kinesiske diplomater er dog skarpt forfulgt af lande som Rusland, Saudi-Arabien, Ægypten, USA, Grækenland, Sudan, Filippinerne, Vietnam og Iran.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.