Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Saudi-Arabiens kong Salman udpeger sin søn som ny kronprins

Den 81-årige konge har udpeget sin 50 år yngre søn som sin efterfølger.

Mohammed bin Salman er 31 år gammel. Han er også blevet udnævnt som vicepremierminister og fastholder i øvrigt sin post som forsvarsminister. Reuters/Charles Platiau/arkiv
Mohammed bin Salman er 31 år gammel. Han er også blevet udnævnt som vicepremierminister og fastholder i øvrigt sin post som forsvarsminister. Reuters/Charles Platiau/arkiv

Saudi-Arabiens konge, Salman bin Abdulaziz bin Saud, har udpeget sin søn Mohammed bin Salman til kronprins. På samme tid afsætter han den hidtidige kronprins, Mohammed bin Nayef, som er hans nevø.

Det oplyser det officielle saudiske presseagentur, SPA.

Mohammed bin Salman er 31 år gammel. Han er også blevet udnævnt som vicepremierminister og fastholder i øvrigt sin post som forsvarsminister.

Kong Salman har gennem længere tid gradvist fjernet magt fra 57-årige Mohammed bin Nayef.

Mohammed bin Nayef er velanset i den vestlige del af Saudi-Arabien for sin modstand mod den ekstremistiske gruppe al-Qaeda. Men kong Salman har ikke vist samme begejstring for bin Nayef, der ikke er hans søn.

I Saudi-Arabien symboliserer den unge kronprins håb for den yngre generation. Mere end halvdelen af landets befolkning er under 25 år.

Dette års islamiske helligdage eid al-fitr bliver forlænget i forbindelse med udpegningen af den nye kronprins, skriver nyhedsbureau SPA.

Nyhedsbureauet henviser til det royale dekret om den nye kronprins.

Embedsmænd, der arbejder for regeringen, får normalt 10 fridage under eid, der ventes indledt søndag.

Udpegningen af den nye kronprins kommer efter to tumultagtige år under den 81-årige kong Salman.

En udenlandsk diplomat siger til AFP, at Mohammed bin Nayef var blevet svagere og svagere politisk og stadigt mere marginaliseret efter gentagne indgreb, hvor han havde fået frataget beføjelser.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.