Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Saudi-Arabiens kong Abdullah er død af lungebetændelse

Kong Abdullahs 78-årige halvbror Salman er ny tronarving.

Kong Abdullah blev udnævnt til kronprins i 1982, og kom uofficielt tl posten som landets leder i 1995, da kong Fahd fik et hjertetilfælde. Abdullah blev dog først officielt udnævnt konge i 2005.
Kong Abdullah blev udnævnt til kronprins i 1982, og kom uofficielt tl posten som landets leder i 1995, da kong Fahd fik et hjertetilfælde. Abdullah blev dog først officielt udnævnt konge i 2005.

JERUSALEM: Efter en måneds hospitalsindlæggelse døde den 90-årige saudi arabiske konge Abdullah sent torsdag.

Ifølge saudi arabisk tv er en ny konge allerede udpeget. Det er Abdullahs 78-årige halvbror Salman, der skal overtage posten, trods rygter om sygdom. Hele natten har saudi arabiske tv-kanaler reciteret Koran vers og vist videooptagelser fra den store sorte sten Kabaaen i Mekka.

Kong Abdullahs død rejser spørgsmål om Saudi Arabiens fremtidige rolle i regionen. Siden det arabiske forår første protester i 2011 har kong Abdullah forsøgt at fremstå som en reformator, blandt andet ved at søge flere rettigheder til kvinder i den ortodokse islamiske stat. Et af kong Abdullahs midler til at imødekomme utilfredshed blandt den yngre generation har også været populistiske økonomiske tiltag.

Samtidig har Saudi Arabien under kong Abdullah indtaget en ledende rolle i kampen mod Islamisk Stat side om side med USA.

Men kong Abdullah slog til det sidste ned på blandt andet bloggere. De seneste uger har det internationale samfund fordømt Saudi Arabien for fængslingen af bloggeren Raif Badawi. Sidste år blev han idømt ti års fængsel og 1000 piskeslag for at “fornærme islam”

Trods gentagne fordømmelser og opfordringer til at løslade Raif Badawi stod den saudi arabiske konge fast på straffen mod Raif Badawi.

Ifølge Human Rights Watch fortsatte Saudi Arabien i 2014, trods løfter om modernisering og reformer, med at diskriminere menneskerettighedsaktivister og landets gæstearbejdere.

Den afdøde saudi arabiske konge blev født i hovedstaden Riyadh i 1924 som en af mange sønner til landets grundlægger kong Abdul Aziz al-Saud. Han var ikke nogen dannet mand, og siges at have følt sig mere hjemme i ørkenen end de saudi arabiske byer.

Han blev udnævnt til kronprins i 1982, og kom uofficielt tl posten som landets leder i 1995, da kong Fahd fik et hjertetilfælde. Abdullah blev dog først officielt udnævnt konge i 2005.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.