Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Saudi-Arabien udsteder fatwa mod Pokémon Go

Det er »u-islamisk« at jagte Pokémoner, mener myndighederne i Saudi-Arabien, der derfor har bandlyst spillet.

Den saudiske mufti Abdul Aziz bin Abdullah al-Sheik (th) advarer muslimer mod det populære mobil-spil Pokémon Go.
Den saudiske mufti Abdul Aziz bin Abdullah al-Sheik (th) advarer muslimer mod det populære mobil-spil Pokémon Go.

Det skal være slut med, at befolkningen i det stærk konservative Saudi-Arabien lader sig distrahere af Pikachu, Bulbasaur og Charmander.

Derfor har landets højeste religiøse myndighed nu udstedt en fatwa mod det ellers så populære mobil-spil Pokémon Go.

Spillet er ifølge fatwaen decideret »u-islamisk«, og det »indtager sindet« hos børn samt fremmer flere ikke-ønskværdige karaktertræk hos saudierne - for eksempel behovet for at gamble.

I en udtalelse sendt på Al Jazeera har Abdul Aziz bin Abdullah al-Sheik, der er mufti (en højtstående religiøs leder, red.) i Saudi-Arabien, advaret muslimske forældre om at »være på vagt for spillet« og forhindre deres børn i at spille det for at »beskytte deres religion og manerer«, skriver ABC News.

Derfor har han udstedt fatwaen, der er en rådgivende udtalelse fra en religiøs leder - typisk en mufti - om, hvordan muslimer bør forholde sig til konkrete og aktuelle spørgsmål.

Blev også bandlyst i 2001

Foruden fokus på børnenes beskyttelse skulle det også være hensynet til freden omkring helligdommene i Jeddah og Medina, der har fået muftien til at udstede fatwaen, skriver Foreign Policy.

For det er ikke hensigtsmæssigt, at saudier render rundt og jagter nye, imaginære Pokémon-monstre på deres mobiltelefoner i gaderne omkring helligdommene, skulle rationalet lyde.

Og det er ikke første gang, at Pikachu og vennerne får en hård medfart i Saudi-Arabien. Allerede tilbage i 2001 blev spillet bandlyst i landet, skriver Foreign Policy.

Af samme årsag blev Pokémon Go-appen heller ikke officielt tilgængelig i Saudi-Arabien, ligesom den er blevet i store dele af verden de seneste uger. Det har dog ikke forhindret flere saudier i alligevel at hente appen, som man kan tilgå i eksempelvis dens amerikanske version.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.