Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Saudi-Arabien henretter kendt regeringskritiker og 46 andre

Henrettelsen af kritiker ventes at føre til spændinger mellem Saudi-Arabien og Iran, som har advaret mod det.

ARKIVFOTO: En demonstrant holder et billede af sheikh Nimr al-Nimr under en protest mod, at sheikhen blev arresteret i 2012.
ARKIVFOTO: En demonstrant holder et billede af sheikh Nimr al-Nimr under en protest mod, at sheikhen blev arresteret i 2012.

Saudi-Arabien har henrettet 47 personer, som var dømt for terrorisme herunder den højtstående sheik Nimr al-Nimr.

De 47 personer blev henrettet lørdag morgen, lyder det fra indenrigsministeriet.

Den skriftkloge shiamuslim var kendt for at være kritisk over for styret i det olierige land, hvor den kongelige Saud-familie træffer alle beslutninger.

Henrettelserne blev udført 12 forskellige steder i Saudi-Arabien, hvor henrettelser sker ved halshugning til offentlig skue.

De fleste af de henrettede var involveret i en række angreb, som blev udført af al-Qaeda mellem 2003-2006 ifølge erklæringen fra ministeriet i det sunnimuslimske land.

Det shiamuslimske Iran har advaret om, at en eventuel henrettelse af Nimr, "kan koste Saudi-Arabien dyrt".

Han blev i oktober 2014 dømt til døden og blev holdt fængslet frem til henrettelsen. Han var kendt som kritiker af det saudiarabiske styre, da han blev anholdt i 2012.

Anklagerne mod ham lyder på oprør, fordi han støttede de massedemonstrationer, som brød ud i Saudi-Arabien i februar 2011.

Flere shiamuslimer blev dengang dræbt i de voldelige sammenstød i demonstrationerne.

De krævede større politisk og religiøs frihed i Saudi-Arabien i forbindelse med Det Arabiske Forår.

Nimr blev dømt for at have hjulpet "terrorister" og for at gå til "krig mod Allah".

Saudi-Arabien har en lovgivning, som er baseret på en streng fortolkning af islam, hvor der blandt andet er dødsstraf for mord, handel med narkotika, væbnet røveri, voldtægt og religionsfrafald.

Sidste år henrettede landet mindst 157 personer ifølge en opgørelse, hvilket er en større stigning i forhold til året før, hvor 90 personer blev henrettet.

Dermed placerer landet sig på en tredjeplads over de nationer i verden, der hyppigst tager livet af deres landsmænd. Kina og Iran er langt foran på henholdsvis første- og andenpladsen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.