Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Portræt

Satirebladet på ytringsfrihedens yderste forpost

Charlie Hebdo har fortsat sin skånselsløse Muhammed-satire trods angreb og kritik. Da bladet i sin tid lukkede efter satire ved de Gaulles død, genåbnede man da bare under et nyt navn.

LONDON: Charlie Hebdos redaktion drog deres egen lære fra oprøret over de danske Muhammed-tegninger. Det satiriske ugeblad trykte tegningerne og har fortsat med egne tegninger lige siden. Den daværende borgerlige, franske premierminister, Jacques Chirac, fordømte »provokationer«, som kunne opflamme sindene yderligere. Efterfølgende blev bladet sagsøgt af muslimske organisationer, men blev frikendt for racisme.

På Charlie Hebdos redaktion har man fastholdt retten til skarp satire mod hvem som helst. I 2011 blev bladets redaktionslokaler en tidlig morgen udsat for et angreb med benzinbomber dagen inden en udgave under navnet »Charia Hebdo«, dedikeret til »gæsteredaktør« Muhammed og med en satiretegning af profeten på forsiden.

Den onsdag dræbte chefredaktør Stepahne Charbonnier erklærede ved den lejlighed, at islam ikke kan stå over pressefriheden:

»Hvis vi kan gøre grin med alt i Frankrig, hvis tale om alting i Frankrig undtagen islam og konsekvenserne af islamisme, så er det utilfredsstillende.«

Charbonnier sagde, at han ikke så angrebet som udtryk for franske muslimers holdning, men som en gerning begået af »idiotiske ekstremister«. Men samtidig citerede britiske BBC redaktøren, også kendt som »Charb«, for, at bladet ikke ville lade sig true:

»Det her er første gang, at vi er blevet fysisk angrebet, men vi vil ikke lade os gå på af det.«

Siden genoptrykningen af de danske Muhammed-tegninger har Charlie Hebdos kontorer været under politibeskyttelse. Charbonnier var under særlig beskyttelse. I 2013 var hans navn ifølge Daily Telegraph blevet inkluderet i en liste for særlige mål i et magasin for militante islamister med forbindelse til terror-organisationen al-Qaeda.

Angrebet onsdag kom ifølge Reuters samtidig med et tweet, der gør grin med IS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi, men hvis drabsmændene er islamistisk motiveret understreger truslerne, at bladet i forvejen var et mål for terror. Charlie Hebdo har bevidst holdt sig helt forrest i den frontlinje, som bladets redaktører, tegnere og satirikere har trukket for ytringsfriheden.

Også i 2012 gik bladet frontalt ind i kampen, da en omstridt »Muhammed-kortfilm« i USA uden afsender blev udsendt på nettet og bevidst synes at have som eneste formål at håne og fremprovokere protester.  Satiremagasinet trykte tegninger af Muhammed inklusiv en med profeten i bar figur.

Denne gang var det den socialistiske, franske udenrigsminister Laurent Fabius, der anerkendte »principperne om ytringsfriheden, der ikke bør undermineres« men advarede mod at »hælde olie på flammerne«, mens franske ambassader, konsulater, kulturcentre og internationale skoler i muslimske lande blev lukket af sikkerhedsgrunde.

»Vi laver karikaturer af alle og om alle hver uge, og når vi gør det om profeten bliver det kaldt provokation,« lød reaktionen fra Charlie Hebdo.

Sådan er det kontroversielle, markant venstreorienterede satiremagasin. En syleskarp og nådesløs linje langer hver uge ud efter politikere, politiet, pengeverden og andre af samfundets magthavere. Der er ingen berørningsangst ved at begive sig ud i obskøne tegninger og vulgær seksuel symbolik.

Sidestillet med det andet og populære franske satiremagasin Le Canard Enchaine - Den Lænkede And - er Charlie Hebdo den rå udgave med utvetydige holdninger og ingen overdreven skelnen til journalistiske vurderinger.

De franske læsere har ikke altid været lige begejstrede, som den kronologiske gennemgang på Wikipedia viser.

I 1981 måtte bladet lukke for først at opstå ti år senere, da nogle af de oprindelige grundlæggere forlod et andet satireprojekt og genåbnede deres eget blad under det gamle navn. Forgængeren til satirebladet blev til som et månedsmagasin i 1960 under navnet »Hara-Kiri«.

Under den franske ungdomsrevolution i slutningen af 1960erne kom ugemagasinet »L'Hebdo Hara-Kiri«, og kort efter stødte bladet frontalt mod den franske grænse for ytringsfriheden.

Ved den præsident Charles de Gaulles død i 1970 lavede man en satirisk forside, der satte landsfaderikonets død i relief med mediedækningen af en diskoteksbrand med flere end hundrede dræbte nogle dage forinden.

Det var for meget for den franske stat, og indenrigsministeren lukkede magasinet.

Kvæle initiativtagernes ytringer kunne staten ikke. Holdet bag bladet tog et nyt navn og tilføjede »Charlie« til Hebdo, en tvetydig henvisning til både tegneseriefiguren »Charlie Brown« og Charles de Gaulle. Tro mod deres inderste overbevisning om retten til at udtrykke sig, som de vil. For enhver pris.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.