Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Satireblad kritiseres for at udgive »farlig« forside efter spanske angreb

Det franske satireblad Charlie Hebdo, der i 2015 blev angrebet, har onsdag igen publiceret forside om islam.

Det franske satireblad Charlie Hebdo har onsdag publiceret en forside med en tegning om islam og sidste uges angreb i Spanien.

Det har ført til kritik mod bladet, der i 2015 blev ramt af et angreb, der kostede 12 mennesker livet.

Det skriver det franske medie France 24.

Onsdagens forside viser to mennesker liggende på jorden i en blodpøl, efter at de er blevet kørt over af en varevogn.

Tegningen er suppleret med ordene »islam, den evige freds religion«.

Kritikere af bladet mener, at forsiden er et angreb på en religion, der praktiseres af omkring 1,5 milliarder mennesker i hele verden.

Tegningen er onsdag blevet diskuteret heftigt på de sociale medier. På Twitter blev den et af de mest debatterede emner i Frankrig.

Den tidligere franske minister Stephane Le Foll kalder forsiden »ekstremt farlig«.

»Når man er journalist, er man nødt til at udøve tilbageholdenhed. At skabe disse associationer kan blive udnyttet af andre mennesker,« siger han ifølge France 24.

Charlie Hebdos redaktør Laurent "Riss" Sourisseau forklarer, at forsiden er blevet publiceret, fordi eksperter og politikere »undviger svære problemstillinger på grund af hensynet til moderate, lovlydige muslimer«.

»Debatten og spørgsmålet om religionens rolle og i særdeleshed islams rolle i disse angreb er forsvundet fuldstændigt,« skriver han om forsiden.

Charlie Hebdo er kendt for at kritisere politikere og andre magthavere samt religioner og religiøse forbilleder.

Publiceringen af tegninger af profeten Muhammed førte for få år siden til fordømmelse, dødstrusler og i sidste ende et angreb mod bladet.

Det skete, da to gerningsmænd trængte ind på bladets redaktion i Paris og skød og dræbte 12 personer i januar 2015. Flere af Charlie Hebdos fremtrædende bladtegnere var blandt de dræbte.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.