Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SAS lægger ny vagtplan efter USA's indrejseforbud

Indrejseforbuddet i USA gælder også flypersonale. Det har fået flere selskaber til at ændre i vagtplanen.

Det er ikke kun flypassagerer, der mærker konsekvensen af det indrejseforbud, den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført i USA.

Forbuddet gælder også piloter og kabinepersonale.

Det har fået det skandinaviske flyselskab SAS til at tage forbehold og ændre i vagtplanerne for personalet, når selskabet sender fly til USA.

- Det har betydet ændringer for os og vores personale lige som i andre luftfartsselskaber.

- Vi flytter personale med dobbelt statsborgerskab, der kan få problemer med at komme ind i USA, over på nogle andre ruter.

- Det er et omfattende arbejde, men det gør vi selvfølgelig, fordi vi forholder os til de love og regler, der er, siger Mariam Skovfoged, der er dansk pressechef i SAS.

I Sverige har dekretet ifølge pressechef i SAS Sverige Fredrik Henriksson, at der har været to eksempler, hvor man måtte sætte en anden person på vagt.

Også hos det norske flyselskab Norwegian er man klar over, at forbuddet gælder personalet.

- Vi følger situationen tæt og forholder os til den information, som bliver givet fra amerikanske myndigheder, siger Daniel Kirchhoff, der er dansk informationschef hos Norwegian.

Store flyselskab som Emirates og Lufthansa har ligeledes lavet ændringer i vagtplanerne som følge af indrejseforbuddet.

Indrejseforbuddet i USA er midlertidigt og gælder for personer fra syv lande, hvor befolkningen hovedsageligt er muslimsk, i foreløbigt 90 dage.

Der er tale om borgere fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen.

SAS oplyser, at man har haft to tilfælde i løbet af weekenden, hvor passagerer ikke kunne komme med et SAS-fly til USA. Man ved dog ikke, om det specifikt skyldes indrejseforbuddet.

SAS refunderer desuden billetter til USA købt før den 28. januar til kunder med dobbelt statsborgerskab, der kan få problemer med at komme ind i USA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.