Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SAS-fly er sikkerhedslandet efter bombetrussel

Bombeteknikere er tilkaldt, efter at alle 72 ombordværende på SAS-fly fra London er blevet evakueret.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Et SAS-fly på vej fra London til Stockholm er sikkerhedslandet i Göteborgs lufthavn, Landvetter, efter en bombetrussel.

Der befandt sig ifølge avisen Expressen 72 mennesker om bord i flyet, og heraf var fem besætningsmedlemmer.

De blev alle evakueret fra flyet. Politiet er nu i gang med at afhøre dem.

- Der er grund til at tro, at vi vil afhøre samtlige, som var om bord. Vi skal undersøge, om der findes nogen sammenhænge, siger en talsmand for politiet.

Ifølge Göteborg-Posten var det piloten om bord, som advarede kontroltårnet i Landvetter om bombetruslen, og herefter blev politiet og redningstjenesten alarmeret.

Flyet blev kørt hen i et særligt afsnit af lufthavnen, da det landede klokken 9.57, og al anden trafik i lufthavnen blev stoppet. Omkring klokken 11 blev det oplyst, at fly igen kunne lande og lette.

Politiet har tilkaldt bombeteknikere for at undersøge, om der skulle befinde sig sprængemner om bord.

Der er foreløbig ingen oplysninger om, under hvilke omstændigheder en bombetrussel er fremsat. Ej heller hvem der har gjort det.

Det vides således ikke, om truslen er fremsat af en passager under flyvningen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.