Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sarkozy har blikket stift rettet mod højre

Nicolas Sarkozys vej tilbage til Élysée-palæet går via det værdi-politiske grænseland mellem hans borgerlige parti, UMP, og det stærkt indvandringskritiske Front National.

Se til højre – dér er en fransk valgsejr måske for Nicolas Sarkozy. Den tidligere præsident er tilbage; målet er at generobre nøglerne til den franske præsidentembedsbolig. Midlet er at få neutraliseret Marine le Pens Front National. Arkivfoto: Vincent Kessler
Se til højre – dér er en fransk valgsejr måske for Nicolas Sarkozy. Den tidligere præsident er tilbage; målet er at generobre nøglerne til den franske præsidentembedsbolig. Midlet er at få neutraliseret Marine le Pens Front National. Arkivfoto: Vincent Kessler

BARCELONA: Nicolas Sarkozy var, sin natur tro, ikke sen til at udråbe sig selv som ubestridt sejrherre, da stemmerne forrige søndag var blevet talt op.

UMP – det indtil for nylig håbløst splittede konservative parti, som han overtog ledelsen af for et par måneder siden – havde ikke blot lammetævet de regerende socialister og vundet valget i 67 af Frankrigs 101 departementer. Marine Le Pens frembrusende Front National var også blevet bremset og henvist til andenpladsen, hvad angår det samlede antal af stemmer på landsplan.

Og ifølge den tidligere præsident havde franskmændene sendt et klokkeklart signal til hans politiske rivaler både i og uden for UMP.

»Betydningen af disse resultater rækker langt ud over afstemningens lokale niveau. Franskmændene har massivt afvist François Hollande og hans regerings politik,« proklamerede den konservative leder og tilføjede uden falsk beskedenhed med henvisning til præsidentvalget i 2017:

»Håbet er genfødt for Frankrig. Alternativet er på vej, og intet vil stoppe det.«

Hurtigt comeback

Det er kun knap tre år siden, at Sarkozy forlod præsidentembedsboligen i Élysée-palæet med en bitter bemærkning om, at han var færdig med politik. Forinden havde han tabt valget i 2012 knebent, og det lå i luften, at det i mindst lige så høj grad var franskmændenes modvilje mod ham personligt som begejstring for socialisten Hollande, der havde gjort udslaget.

Skuffelsen var imidlertid, ikke overraskende, hurtigt fordøjet. Og efter desuden at have overvundet sin hustru, sangerinden Carla Brunis, udtalte modvilje mod et comeback, meldte han sig i september sidste år på banen igen med et patosfyldt TV-interview.

»Det handler ikke om, hvad jeg har lyst til, men om at jeg er forpligtet til at gøre min pligt over for et land, der har givet mig så meget. Jeg kan ikke passivt se til, mens franskmændene er tvunget til at vælge mellem Hollandes ydmygende forestilling og den isolation, som Front National repræsenterer,« sagde Sarkozy ved den lejlighed.

At andre dele af det højrenationale partis tankegods kan og skal plankes for at generobre magten, lægger hverken den konservative leder eller hans rådgivere imidlertid skjul på.

Forbud mod slør og påbud om svinekød

Siden Sarkozy i november blev valgt som formand for UMP, har han styret partiet direkte mod højre – à droite toute, som franskmændene siger – ikke mindst i debatten om det konfliktfyldte forhold til Frankrigs muslimske befolkning. Eksempelvis har den tidligere præsident gjort sig til talsmand for, at brugen af enhver form for slør forbydes på landets universiteter, samt at muligheden for at vælge en menu uden svinekød afskaffes i folkeskolernes kantiner.

De franske muslimer skal ikke integreres men assimileres, krævede Sarkozy ved flere lejligheder under kampagnen op til departementsvalgene. Og han tilføjede, at det skal ske i respekt for den kristne kulturarv, som der ellers yderst sjældent refereres til i Frankrigs sekulære politiske tradition. Signaler, der vækker ubehag i store dele af UMP, men som virker, hævder partilederens rådgivere.

Ifølge senator Pierre Charon, som er en af Sarkozys støtter, har Sarkozy og partiet ikke noget valg. UMPs eneste chance er at tiltrække Front Nationals vælgere med deres egne argumenter, mener senatoren – ligesom det skete ved præsidentvalget i 2007, hvor Sarkozy slog socialisternes Ségolène Royal i den afgørende runde:

»Men denne gang er det nødvendigt at gå endnu længere for at virke troværdig,« siger Pierre Charon uden omsvøb til den franske avis Le Monde og fortsætter i sit forsvar for Nicolas Sarkozy:

»På den måde fremstår han samtidig over for mere moderate borgerlige vælgere som det eneste værn over for Front National.«

Benzin og våde tændstikker

Sarkozys rivaler i kampen om at blive UMPs præsidentkandidat i 2017 er mildest talt uenige, såvel moralsk som strategisk.

Alain Juppé, der fører i de fleste meningsmålinger, advarer stilfærdigt mod »hele tiden at hælde benzin på bålet og jagte folkestemninger«. Og en anden kandidat, François Fillon, tror ikke på effekten af »frontnationaliseringsprocessen«.

»Den strategi har vi allerede brugt i 2007, og det er ligesom med tændstikker: De virker kun én gang,« hævder Fillon.

Meningsmålingerne fortæller en anden historie. De viser, at 84 pct. af UMPs vælgere går ind for et tørklædeforbud på universiteterne, og at 63 pct. er modstandere af halal-menuer i skolerne. Men vil de i sidste ende vælge Front Nationals ægte vare eller Sarkozys temmelig åbenlyst kalkulerede born again-højrenationalisme?

Det kan vise sig i 2017 – hvis det ellers lykkes for Sarkozy at komme sejrrigt gennem maj måneds partikongres og næste års primærvalg. Foreløbig har han scoret et par vigtige, men ikke nødvendigvis afgørende mål på giftige indlæg fra højre fløj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.