Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sanders vil samarbejde med Clinton om at slå »katastrofen« Trump

Sanders trækker sig endnu ikke fra valgkampen, men vil se på, om han kan arbejde sammen med Clinton.

Under et møde med præsident Barack Obama torsdag lovede Bernie Sanders, at han vil gøre alt for at forhindre, at republikaneren Donald Trump bliver Obamas efterfølger. Scanpix/Jonathan Alcorn
Under et møde med præsident Barack Obama torsdag lovede Bernie Sanders, at han vil gøre alt for at forhindre, at republikaneren Donald Trump bliver Obamas efterfølger. Scanpix/Jonathan Alcorn

Republikaneren Donald Trump vil være »en katastrofe« på præsidentposten i USA, siger Bernie Sanders.

Den demokratiske senator vil derfor mødes med sin modstander i kampen om at blive partiets præsidentkandidat, Hillary Clinton, for at drøfte, hvordan partiet kan samles og stå sammen om at forhindre, at Trump vinder præsidentvalget i november.

Det siger Sanders efter et timelangt møde med præsident Barack Obama i Det Hvide Hus torsdag.

»Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, og jeg vil arbejde så hårdt, jeg kan, for at sikre, at Donald Trump ikke bliver præsident i USA,« siger Bernie Sanders på et pressemøde udenfor Det Hvide Hus.

Sanders trækker sig endnu ikke fra kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat, selvom Clinton nu har opnået det nødvendige antal delegerede og dermed de facto har vundet sit partis nominering.

Han har dermed heller ikke - endnu - givet hende sin støtte, sådan som Obama har opfordret til.

Senatoren fra Vermont fastholder, at han vil kæmpe videre til det sidste primærvalg i den amerikanske hovedstad, Washington, tirsdag.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.