Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sanders haler ind: Nu er der ingen, der griner længere

Mr. Fire Procent blev Bernie Sanders hånligt kaldt, da valget i USA blev indledt.

Bernie Sanders har fået rigtigt godt fat i de unge vælgere og har undervejs besejret Hillary Clinton i jordskredssejre. Foto: Dominik Reuter/AFP
Bernie Sanders har fået rigtigt godt fat i de unge vælgere og har undervejs besejret Hillary Clinton i jordskredssejre. Foto: Dominik Reuter/AFP

WASHINGTON: Det er vist kun Hillary Clinton, der forsøger at få Bernie Sanders’ jordskredssejre ved valgene i Washington, Hawaii, Alaska, Utah og senest Wisconsin til at ligne en tilfældighed. Andre har forstået, at en tilfældighed ikke optræder seks gange i træk.

For hvis man ser på tallene i de seks stater, skal man være talblind for at nå til anden konklusion, end at Sanders er en trussel mod Clinton på den lange bane. Ikke sådan at forstå, at hun ikke vinder Det Demokratiske Partis nominering. Men hun er nødt til at tage Sanders’ vælgere alvorligt, for hun får brug for dem i det endelige opgør med Republikanernes kandidat efter sommerferien.

Tallene var næsten det gamle Sovjetunionen værdigt. I nogle af staterne vandt Sanders med over 70 procent af stemmerne. Det efterlader Clinton med en stor opgave: At få spinnet nederlaget til en bagatel i den store helhed.

Sovjetiske tal

Som selv de konservative medier i USA slår fast, er det godt gået af en 74-årig senator fra Vermont, som med sine socialistiske ideer om at indføre en skandinavisk samfundsmodel i USA har vundet især den yngre del af vælgerskaren over på sin side – dem, der normalt ikke ville stemme.

De unge flokkes om ham. En del andre, som ikke vil stemme på Clinton, er også med på »Bernie-bølgen«. Dem, der er blevet skuffede over de tabte arbejdspladser, og dem, der føler, at det er på tide, at der sker noget afgørende nyt i amerikansk politik. Og dette nye er ikke Clinton.

Så selv om sejrene i sig selv næppe er en trussel mod Clinton, har de sendt chokbølger gennem partiet. For Sanders ser ud til at vinde ind på Hillary Clinton. Selv om hans seneste sejre ikke i sig selv er nok til at fravriste hende nomineringen i juli ved partiets konvent, er de nok til, at nogle i toppen af Det Demokratiske Parti skal tænke sig grundigt om. For hvordan sikrer man, at de vælgere, Sanders har, stadig vil stemme demokratisk, når Clinton i juli står tilbage som eneste kandidat?

Clinton har et flertal af delegerede og så mange, at Sanders ikke vil kunne indhente hende, medmindre han både vinder resten af staterne og får de såkaldte superdelegerede over på sin side. Det er dem, der på forhånd er valgt, fordi de har haft betydende politiske poster i partiet som kongresmedlemmer, guvernører eller andre topposter.

For at få dem skal han overbevise alle om, at han er den rigtige kandidat. Jo flere sejre, han får, desto større er sandsynligheden for, at han får de superdelegerede til at stemme på sig.

Tallene siger lige nu alt. Clinton fører stort både med delegerede og med superdelegerede. Men hvis hun ikke får 2.383 delegerede inden konventet, går de to kandidater til kampvalg. Så kommer de superdelegerede til at spille en rolle. Og på trods af det, som Clinton-kampagnen forsøger at sælge sig på – nemlig de superdelegerede – er de ikke bundet af noget som helst. De har måske nok sagt, at de stemmer på Clinton. Men ingen forpligter dem til det. De kan sagtens i sidste øjeblik hoppe over til Sanders. Den del af historien er der ikke så mange hos Clinton, der fortæller.

Sanders har bedre chance

Sanders har ligesom Trump mobiliseret overraskende mange nye vælgere. Partiet er rykket afgørende til venstre, og Hillary Clinton er rykket med. Men kun til en vis grænse. Sanders har taget skridtet fuldt ud og har haft held med det. Det er det faktum, som Det Demokratiske Parti er nødt til at forholde sig til, hvis det vil vinde præsidentvalget over Republikanerne. For det værste for partiet er, at dets spidskandidat, Hillary Clinton, ifølge meningsmålingerne ikke er vellidt uden for partiets snævre rækker i modsætning til Sanders. Det kan blive udslagsgivende ved selve præsidentvalget.

»Husk på, at en ting er primærvalgene. En anden er det rigtige præsidentvalg. Dér stemmer vælgerne helt anderledes. Så når vi når frem til valget 7. november, vil vi se nogle helt andre vælgerbevægelser,« siger en af Clintons tidligere valgstrateger til Berlingske.

Paradokset er, at Sanders måske kan vinde, mens det er mere usikkert med Hillary Clinton, når det bliver afgørende.

Men det er næppe nok til, at Sanders bliver partiets spidskandidat. Dertil har Clinton sat sig for tungt også på parti­apparatet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.