Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sanders bliver i valgkamp for at ændre Demokraterne indefra

Samtidig lover den erfarne senator at hjælpe Hillary Clinton med at slå Donald Trump ved præsidentvalget.

Bernie Sanders adresserede torsdag sine tilhængere i en tale, hvor han sagde, at han bliver i valgkampen. Reuters/Pool
Bernie Sanders adresserede torsdag sine tilhængere i en tale, hvor han sagde, at han bliver i valgkampen. Reuters/Pool

Washington. Selv om sandsynligheden, for at Bernie Sanders bliver Demokraternes præsidentkandidat ved valget i november, er så godt som ikke-eksisterende, nægter den 74-årige senator fortsat at trække sig fra valgkampen.

Det sagde Sanders torsdag i en tale, som han holdt i hjembyen Burlington, Vermont.

Men i stedet for at forsøge at vinde Demokraternes nominering, vil han nu i stedet arbejde på at få ført sin politiske dagsorden igennem inden for murene i partiet.

Han erkender dog, at langt den vigtigste opgave bliver at forhindre Republikaneren Donald Trump i at blive præsident.

- Den store politiske opgave, som vi står overfor i de næste måneder, er at sikre, at Donald Trump bliver slået - og slået eftertrykkeligt, og jeg vil personligt begynde at påtage mig min rolle i den proces inden længe, siger Bernie Sanders.

- Jeg ser samtidig frem mod at arbejde sammen med Hillary Clinton for at ændre Det Demokratiske Parti, så det bliver et parti for arbejdende folk og for unge - og ikke blot for velhavende bidragydere til valgkampen, tilføjer han.

Demokraterne udpeger officielt partiets præsidentkandidat på partiets konvent, der begynder 25. juli.

Hos Republikanerne er Donald Trump heller ikke formelt valgt endnu, men da han er den eneste tilbageværende kandidat - og har det nødvendige antal delegerede - anses det efterhånden som en selvfølge, at han bliver partiets kandidat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.