Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen om Iraks genopbygning: Fokus på flygtninge og sikkerhed

Kampen mod Islamisk Stat går godt i Irak og Syrien, mener udenrigsministeren, der ser frem mod genopbygning.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og Danmark vil på et møde for koalitionen mod Islamisk Stat lægge vægt på genopbygning af Iraks sikkerhedsstyrker. Reuters/Sergei Karpukhin/arkiv
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og Danmark vil på et møde for koalitionen mod Islamisk Stat lægge vægt på genopbygning af Iraks sikkerhedsstyrker. Reuters/Sergei Karpukhin/arkiv

De næste dage vil koalitionen mod Islamisk Stat mødes og drøfte blandt andet genopbygningen af Irak efter flere års krig.

Fra Danmark deltager udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), og han har taget et bud på en dosmerseddel med til mødet.

På listen over prioriteter for Iraks fremtid står blandt andet træning af irakiske sikkerhedsstyrker, genopbygning af infrastruktur og oprydning af miner.

De to sidste elementer skal lokke fordrevne flygtninge hjem.

Derudover skal Islamisk Stats propaganda på internettet modgås, og organisationen skal afskæres fra midler.

Under konflikten er shiamilitser fra Iran rykket ind i Irak på regeringens side mod Islamisk Stat. Selv om irakerne skal kunne klare sig selv, mener Anders Samuelsen, at Iran kommer til at spille en nøglerolle i Iraks fremtid.

»Det er klart, at Iran spiller en helt særlig rolle. Der er mange konflikter på spil. Det gør det hele meget kompliceret. Jeg mener, at det er vigtigt, at Iran kommer til at spille en rolle,« siger han.

»Iran har en meget stor magt og indflydelse, og hvis vi kan få iranerne til at spille en konstruktiv rolle, så vil det være afgørende for stabilitet i området.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.