Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen: Donald Trump er en usædvanlig mand

Europa må vente og se, hvad der er Twitter-diplomati, og hvad der er virkelighed med Trump, siger Samuelsen.

Bruxelles. - Trump er en usædvanlig mand.

Sådan sammenfatter udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mandag sit indtryk af Donald Trump, der om blot fire dage overtager posten som USA's nye præsident.

- Jeg tror, det vigtigste er, at vi har is i maven, siger Anders Samuelsen ved ankomsten til EU's udenrigsministermøde i Bruxelles.

I et interview, der er offentliggjort i britiske The Times og tyske Bild mandag, siger Trump blandt meget andet, at Storbritanniens EU-exit bliver "fantastisk".

Han tror samtidig, at flere EU-lande vil melde sig ud.

Den kommende amerikanske præsident kalder desuden Nato "forældet".

Trump siger også, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, begik en "meget katastrofal fejl" ved at åbne grænserne for flygtninge.

Anders Samuelsen siger, at nu må Donald Trump sætte sig i stolen i Det Hvide Hus, og så må Europa se, hvilken politik der vil blive ført.

- Vi skal lige afvente, at vi flytter os fra Twitter-diplomatiet og over til den virkelige politik, som er det, vi skal forholde os til, siger den danske udenrigsminister.

Samuelsen vil heller ikke kommentere, at Trump stik imod EU taler om at fjerne de amerikanske sanktioner mod Rusland, hvis USA kan lave gode aftaler med præsident Vladimir Putin.

- Han skal have lov at sætte sig i stolen, og så ser vi på, hvad der er virkelighed, og hvad der er Twitter-diplomati, siger udenrigsministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.