Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samarbejdet er brudt sammen i EU-Parlamentet før valg

EU-Parlamentets borgerlige og socialdemokratiske fløj plejede at samarbejde, men koalitionen er brudt sammen.

Samarbejdet mellem de to fløje i EU-Parlamentet er brudt sammen, og det står derfor helt åbent, hvem der bliver den næste formand, når EU-Parlamentet tirsdag går til valg.

- Der er et rigtig dårligt klima i parlamentet lige nu. Det må jeg bare konstatere, siger Bendt Bendtsen, der er medlem af parlamentet for De Konservative.

De to store fløje i parlamentet - den socialdemokratiske og konservative gruppe - har traditionelt set arbejdet sammen som en koalition.

Det betyder, at de har delt formandsposten mellem sig på skift.

Efter aftalen er det derfor en konservativ, der skal afløse den afgående formand, den socialdemokratiske Martin Schulz.

Men den aftale har socialdemokraterne erklæret for ugyldig, da der så vil være en konservativ formand for både parlament, råd og kommission.

Nu er det så hver gruppe for sig selv.

Og det endelige valg kommer sandsynligvis til at stå mellem den konservative Antonio Tajani og den socialdemokratiske Gianni Pittella.

Uanset hvem, der vinder, bliver det et parlament, der kommer til at arbejde anderledes fremadrettet.

Det siger Jeppe Kofod, der er næstformand for den socialdemokratiske gruppe, og som er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.

- Det bliver et parlament, som kommer til at arbejde på en anden måde, end det har gjort det seneste to et halvt år, siger han.

Han synes, det er godt, at koalitionen er brudt sammen.

- Det er sundt og godt for demokratiet, at vi ikke har den her store koalition mellem borgerlige og socialdemokrater, men at man i stedet har en åben debat, hvor uenigheder kommer frem i lyset, siger han.

Bendt Bendtsen mener, at det er utroværdigt at løbe fra en aftale, som han mener, socialdemokraterne har gjort.

- Jeg har været i politik i over 25 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er helt uhørt. Troværdighed er ikke noget, man kan beskylde socialdemokraterne for at have, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.