Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Særlig anklager: Trumps tidligere rådgivere har begået flere kriminelle handlinger

To af præsident Trumps tidligere rådgivere har begået flere kriminelle handlinger, mener anklager Mueller.

Særlig anklager Robert Mueller har indgivet flere anklager mod Paul Manafort og Rick Gates for domstolen. Det viser et retsdokument, som nyhedsbureauet Reuters har set. Scanpix/Brendan Smialowski
Særlig anklager Robert Mueller har indgivet flere anklager mod Paul Manafort og Rick Gates for domstolen. Det viser et retsdokument, som nyhedsbureauet Reuters har set. Scanpix/Brendan Smialowski

Yderligere anklager mod Paul Manafort og Rick Gates er fortroligt blevet indgivet for retten i kriminalsagen mod de to tidligere Trump-rådgivere.

Det viser et retsdokument, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Manafort og Gates var rådgivere for USA's præsident, Donald Trump, under hans valgkamp forrige år. Manafort var i en periode kampagnechef.

Særlig anklager Robert Mueller afslørede sidste fredag, at hans hold, der undersøger kampagnens mulige forbindelser til Rusland, havde fundet flere "kriminelle handlinger".

De nye anklager mod Manafort handler om »banksvindel og planer om banksvindel«. Det skal være foregået i forbindelse med lån i hans ejendom i Fairfax i delstaten Virginia.

Det fremgår ikke af det retsdokument, som Reuters har set, præcis hvad anklagerne mod Manafort og Gates går på.

Manafort var Trumps kampagnechef i næsten fem måneder, og Gates var hans højre hånd.

De to blev tiltalt i oktober sidste år for planer om hvidvaskning, svindel og for ikke at oplyse de amerikanske myndigheder om, at de arbejdede for en fremmed stat.

Manafort og Gates har ifølge efterforskningen udført lobbyarbejde for et prorussisk parti i Ukraine. Begge har erklæret sig uskyldige i anklagerne.

Ingen af de to rådgivere har været tilgængelige for en kommentar til anklagerne.

Rusland har nægtet anklager fra USA om, at landet har blandet sig i den amerikanske valgkamp.

Donald Trump har afvist, at han skulle have samarbejdet med russerne, og han har kaldt efterforskningen af hans kampagne for spild af penge.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.