Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Særlig anklager: Trumps tidligere rådgiver købte lobbyarbejde til prorussisk regering

En af Donald Trumps eksrådgivere skal have betalt politikere for at lobbye for prorussisk regering i Ukraine.

Særlig anklager Robert Mueller har rettet adskillige anklager mod Paul Manafort (på billedet).
Særlig anklager Robert Mueller har rettet adskillige anklager mod Paul Manafort (på billedet).

Den særlige anklager Robert Mueller har fredag indgivet endnu en anklage mod den amerikanske præsident Donald Trumps tidligere rådgiver og kampagnechef Paul Manafort.

I anklagen hedder det, at Paul Manafort i 2012 og 2013 i al hemmelighed betalte tidligere fremtrædende europæiske politikere for at lobbye for den daværende prorussiske regering i Ukraine.

Manafort skal have sendt mere end to millioner dollar - i dag svarende til godt 12 millioner kroner - til unavngivne politikere.

Modtagerne udgav sig angiveligt for at være uafhængige politikere. Men i virkeligheden var de altså betalte lobbyister.

Fredagens anklage mod Manafort kommer i kølvandet på en indrømmelse fra Manaforts tidligere højre hånd Rick Gates.

Rick Gates erklærede sig fredag ved en domstol i Washington skyldig i at have løjet for amerikanske myndigheder og i at have konspireret mod USA's regering, som det hedder i anklageskriftet.

Det skete, efter at der torsdag kom nye anklager frem mod både Gates og Manafort. Anklagerne omfattede blandt andet bank- og skattesvindel.

Det fremgår af et 32 sider langt anklageskrift.

Og inden da havde den tidligere FBI-chef Robert Mueller også rejst andre anklager mod de to mænd. Anklagerne lyder blandt andet på medvirken til hvidvask af penge og medvirken til at bedrage USA.

Ifølge Robert Muellers hold har Manafort og Gates blandt andet hvidvasket 75 millioner dollar gennem offshore-konti i udlandet.

Manafort og Gates er blandt de første, der bliver tiltalt i forbindelse med Robert Muellers undersøgelse af et muligt samarbejde mellem Rusland og Trump-kampagnen op til præsidentvalget i 2016.

Rusland benægter alle beskyldninger om at have forsøgt at påvirke valget.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.