Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan laver man en morder

Steven Avery er et ucharmerende bekendtskab, som er blevet en amerikansk besættelse. For er han en morder – eller et offer? Hans historie er det seneste eksempel fra krimiføljetonernes tid.

Den dokumentariske krimiføljeton har fået et stort og lydhørt publikum i USA. En af forklaringer kan hænge sammen med den faldende kriminalitetsrate og især mordrate, som er på det laveste niveau i 45 år.
Den dokumentariske krimiføljeton har fået et stort og lydhørt publikum i USA. En af forklaringer kan hænge sammen med den faldende kriminalitetsrate og især mordrate, som er på det laveste niveau i 45 år.

Det er endnu ikke et fag på politiskolerne og de juridiske fakulteter, men måske skulle det være det: »Den dokumentariske krimiføljeton – hvad gør vi?«

For i løbet af et år har amerikanerne været besatte af tre vidt forskellige, journalistiske føljetoner, som alle har ét til fælles: De udstiller det amerikanske retssystem som nogenlunde lige så redeligt som FIFAs eksekutivkomité. Først var der radio-podcasten »Serial«, som gennemhullede politiets efterforskning af en drabssag. Så kom TV-serien »Jinx«, som gjorde politiets arbejde og angiveligt dokumenterede, at en kendt millionær dræbte sin første kone. Og nu står den på Netflix-serien »Making a Murderer«, som lægger gader øde, og som antyder, at politiet manipulerede en drabssag mod en mand, som netop havde sagsøgt dem for 36 mio. dollar.

68 mio. mennesker downloadede Serial-podcasten, ti mio. mennesker så »Jinx«, og hvis konversationen over jul og nytår er en strømpil, har det halve USA set »Making a Murderer«.

Hvad er det, der foregår?

»Hvidt skidt« for skud

Steven Avery er ikke en mand, som amerikanerne normalt ville have medlidenhed med. Han tilhører den klasse, som de kalder »white trash« – eller »hvidt skidt«. Hans familie ejer en skrothandel ude på bøhlandet i frostbæltet i Wisconsin, og lokalt er han kendt som en blanding af tosse og trussel. Som barn brændte han en kat af, han begik et forkludret røveri, og hvis der var et fortov, ville indbyggerne uden tvivl skifte side, når han kom imod dem.

Derfor undrede det ingen, da han som 22-årig – i 1985 – blev anholdt for voldtægt. 16 mennesker gav ham godt nok et alibi for det pågældende tidspunkt, men offeret mente at genkende Avery som gerningsmand, nævningene voterede i fire timer, og Avery fik 32 års fængsel, fremgår det af sagsfremstillingen hos The Innoncence Project.

Men Avery var uskyldig. 17 år senere beviste DNA hans uskyld og pegede mod en kendt voldtægtsmand som skyldig. Avery blev løsladt – og kort efter anlagde hans advokater sag mod sheriffen i Manitowoc for i 1985 at have manipuleret efterforskningen. Sheriffen og hans folk blandede kortene, så den tungnemme Avery fremstod som skyldig, og det kostede ham årene bag tremmer, lød søgsmålet, og Avery krævede 36 mio. dollar i erstatning.

Det kunne blive en pinlig sag for sheriffen – men så vidt kom det ikke. For i 2005 forsvandt en kvinde, Teresa Halbach, som kort forinden havde haft et ærinde hos familien Averys skrothandel, og beviserne pegede mod Steven Avery. Han blev anholdt og idømt fængsel på livstid for drabet, og han har siddet i fængsel siden 2005.

Kræver svar fra sheriffen

Det er de kendsgerninger, som er rammen for »Making a Murderer«, og dokumentaristerne har brugt ti år på at skabe serien. I et interview med Variety har de fortalt, at de i 2005 læste om, at Avery var blevet anholdt, umiddelbart efter han havde anlagt sag mod sherifkontoret. Det lød som et mirakel af et tilfælde, mente dokumentaristerne, og de har fulgt sagen lige siden.

Det lykkes dem undervejs i de ti afsnit af serien at rejse så meget tvivl, at de gør troende til skeptikere. Deriblandt den lokale kommentator Jessica McBride, som i juledagene skrev en længere klumme om serien. »Før jeg så den, var jeg sikker på, at Avery var skyldig … jeg var frastødt af ham, og jeg er ikke en person, som normalt tror på, at politiet framer mennesker.« Men der er noget galt med hele sagen, siger hun nu, og i sin klumme stiller hun spørgsmål efter spørgsmål, som sheriffen og hans folk skylder offentligheden et svar på, f.eks.:

Den indledende efterforskning var på grund af det civile søgsmål overladt til en anden politistyrke end sherifkontoret i Manitowoc, og den pågældende politistyrke havde i otte dage gennemsøgt Averys beboelsesvogn uden at finde spor. Men pludselig besluttede en medarbejder fra Manitowoc sig for at gennemsøge beboelsesvognen, og han fandt det helt afgørende bevis – Halbachs bilnøgler med Averys DNA på. Hvad er sandsynligheden for det, spørger McBride.

Hverken sheriffen eller den offentlige anklager gør en synderlig god figur i serien, som anmelderen Dave Schilling har noteret i Guardian. Sheriffen forsvarer sig ved at sige, at det ville have »været nemmere at dræbe« Avery end at frame ham. Anklageren fremstår alt andet end tillidsvækkende, og undervejs må han fratræde sit job, fordi – viser det sig – at han bedriver sexchikane mod ofre for hustruvold.

Et stort og lydhørt publikum

Seerne synes også at være nået til samme konklusion som både Dave Schilling og Jessica McBride. Det er muligt, at Steven Avery ikke er uskyldig, men der er noget i hele forløbet, der lugter fælt.

Ifølge nyhedssitet Vocativ har sherifkontoret modtaget hundredvis af vrede telefonopkald og emails, og serien »har været en fortyrrende oplevelse«, siger en talsmand til sitet. Telefonopkald og emails er »misinformerede« og »ser begivenhederne udelukkende fra forsvarets synspunkt«, siger vedkommende, og den nu fratrådte anklager siger det samme. I magasinet People opregnede han onsdag seks »nøglebeviser«, som serien har frasorteret, fordi de pegede på Avery som den skyldige, og anklageren mener, at »Making a Murderer« er et stykke »ensidigt propagandaarbejde«.

Det er muligt, at han har ret – det er også muligt, at han ikke har – men det ændrer ikke på, at serien har fundet et meget stort og lydhørt publikum, akkurat som »Serial« og »Jinx« gjorde det. Amerikanerne er mere end tidligere villige til at lytte til kritikere af retssystemet, og de er mere end tidligere villige til at lytte til forbrydere, som hævder sig efterforsket, forfulgt og dømt på et forkert grundlag.

Der er mindst to forklaringer på tendensen; den ene er det arbejde, som bl.a. The Innocence Project har gjort. Organisationen har fået løsladt 336 fanger, fordi DNA endegyldigt beviste deres uskyld, og 20 af fangerne sad på dødsgangen. Sagerne har undermineret troen på retssystemet, og de talrige videooptagelser af politiskydning og -brutalitet har ikke hjulpet på tilliden til politiet. Den anden forklaring hænger sammen med den faldende kriminalitetsrate og især mordrate, som er på det laveste niveau i 45 år. Det betyder, at amerikanernerne føler, at de i overført betydning har råd til at kritisere politi og domstole, og at de har mistet appetitten for en generations »tough on crime«. Texas lukker fængsler og sender fanger i rehabilitering, Californien og forbundsregeringen løslader fanger før tid, og Kongressen har skruet ned for nogle af de vildeste strafferammer.

Det er med til at skabe akkurat den samme skepsis over for politi, anklagere og retssystem som over for andre offentlige myndigheder, og »den skepsis er sund for amerikansk demokrati«, som Dave Schilling skriver i Guardian. Og det er den skepsis, som »Serial«, »Jinx« og »Making a Murderer« gør konkret og forvandler til underholdning med holdning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.