Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Sådan hader man Hillary i 2015

En ny og en gammel generation af hadere af Hillary Clinton støder sammen. De gamle vil have historier om kokain, homo-sex og voldtægt, mens de nye vil have mere subtilitet.

Edward Klein udgav i 2005 bogen »Sandheden om Hillary«. Flere af Kleins bøger får hård kritik for mudderkastning, men alligevel optræder han i konservative medier som Hillary-ekspert. Foto: Mike Segar/Reuters
Edward Klein udgav i 2005 bogen »Sandheden om Hillary«. Flere af Kleins bøger får hård kritik for mudderkastning, men alligevel optræder han i konservative medier som Hillary-ekspert. Foto: Mike Segar/Reuters

Hvordan hader man Hillary Clinton i 2015? Det er et simpelt spørgsmål med et alt andet end simpelt svar.

Bogen »Blood Feud« (blodfejden) er et godt eksempel. Den udkom sidste år og var klassisk Hillary-had og skrevet af en klassisk Hillary-hader. Journalist Edward Klein udgav i 2005 »The Truth about Hillary,« som bl.a. hævdede, at hovedpersonen var lesbisk, og at hun kun blev gravid, fordi hendes mand – eks-præsident Bill Clinton – voldtog hende på en ferie. Bogen solgte over en kvart mio. eksemplarer.

I 2014 var Klein så tilbage med »Blood Feud,« som hævdede, at familierne Obama og Clinton hadede hinanden og hed det bl.a. – Hillary havde slået Obama, Obama havde en affære med en rådgiver, og Bill havde beordret sin kone til at få en ansigtsløftning. »Fuck you,« svarede hun ifølge bogen, »du kan selv få en.« Hvorefter Bill fik en. Bill Clinton var citeret for at sige om Obama: »Jeg hader den mand mere end nogen anden mand, som nogensinde har levet,« og Hillary Clinton sagde om Obama: »Du kan ikke stole på ham,« og hun kaldte ham et amerikansk skældsord for en mand med et ødipalt forhold til sin mor.

Sådan en bog var det, og så løs var den med kilderne og kendsgerningerne, at det første forlag – et konservativt forlag ejet af Rupert Murdoch – nægtede at trykke den, og selv den konservative radiokommentator Rush Limbaugh rystede på hovedet. The Guardian påpegede faktuelle fejl i de allerførste linjer af »Blood Feud,« og en talsmand for Hillary Clinton foreslog at lænke Edward Klein til en løgnedetektor.

»Blood Feud« var simpelt hen for meget had og for få kendsgerninger, men det holdt hverken køberne eller interessen tilbage. Bogen har på nuværende tidspunkt solgt over en kvart mio. eksemplarer, og Edward Klein gør sig i konservative medier som ekspert i Hillary Clinton – og han er altid frisk for en giftighed.

Balancegang

Hvilket i en nøddeskal viser problemet med Hillary-had: Der er et stort antal amerikanere, som vil betale 30 dollar for noget, der tangerer digt, og som vil lytte til hvad som helst, som udstiller Hillary Clinton som værre end Lady Macbeth. På den anden side er det præcist den slags frådende had, som gavner Hillary Clinton mere end hundredevis af reklameindslag. Det får hendes støtter til at støtte endnu mere, og det får modstanderne til at ligne konetævere og sølvpapirshatte.

Det er balancegangen for en ny generation af Hillary-hadere, som forfatteren Hanna Rosin beskriver i magasinet Atlantic. På den ene side skal de gøre, hvad en tidligere generation gjorde – de skal appellere til det folkelag, som betragter Hillary Clinton, som de betragter lumbago, og på den anden side skal de undgå at blive Edward Klein eller Emmerett Tyrrell, en anden gammel kritiker, som hævder, at Hillary og Bill Clinton sælger kokain og slår deres politiske fjender ihjel.

Derfor – forklarer den nye generation til Hanna Rosin – bruger de etablerede kilder, de følger hende overalt med et videokamera, og de søger om aktindsigt i alt, hvad hun har været i nærheden med. Deres mål er at beskrive hende som et politisk og strategisk dyr, der tænker og taler politik og strategi døgnet rundt. Den nye generation mener, at et machiavellisk portræt vil af-feminisere hende og koste hende stemmer hos de to grupper, der i øjeblikket samler sig om hende – kvinderne og de yngre vælgere.

Den taktik får støtte fra de øverste lag hos Republikanerne, hvor folk som senatsleder Mitch McConnell har opfordret sine partifæller til ikke at være for hadende, og nogle af de gamle kritikere er på bølgelængde. De fleste af de gamle hadere og deres udgivelser er gået i sig selv, de har tabt, mens hun og manden er på vej tilbage til Det Hvide Hus, siger han til Rosin.

Men hvis det bliver det nye mantra – en vedholdende, men politisk kritik af Hillary Clinton, en uforsonlig, men upersonlig kritik – så efterlader det et segment af sande hadere uden for mantraet. De pågældende er ofte de virkelige fodsoldater i de republikanske partiorganisationer; det er dem, der kommer til møderne og sætter plakater op, spytter i bøssen og demonstrerer foran skattekontorer og abortklinikker, det er de mennesker, der kalder sig te-aktivister og tvivler på, at Obama virkelig er født i USA, og som tror, at han er i ledtog med den russiske mafia.

Og det er dilemmaet for modstanderne, når Hillary Clinton nu begynder sin valgkamp: At hade hende, men hade hende helt rigtigt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.