Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan gennemførte Putin sin propagandakrig mod Clinton: Fantasien og modbydelighederne kendte ingen grænser

De amerikanske efterretningstjenester leverer »beviser« for, at Putin personligt beordrede sine efterretningstjenester til at ødelægge valget for Clinton.

De amerikanske efterretningstjenester satte i går et foreløbigt punktum for måneders spekulationer med en klar besked. Den russiske præsident, Vladimir Putin, beordrede sidste år personligt sine efterretningstjenester til at gøre alt, hvad de kunne, for at ødelægge det nu overståede præsidentvalg for Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton.

Putin havde desuden det klare formål at få Republikanernes kandidat, Donald Trump, valgt til præsident. Hans planer indeholdt tre hovedspor. Hackning af Demokraternes computere gennem mellemmænd og offentliggørelse gennem WikiLeaks af de e-mails, man på den måde stjal. Dernæst et forsøg på også at hacke sig ind i selve valgcomputerne, så man kunne manipulere med resultatet, hvilket ikke lykkes. Og så lige en klassiker – desinformationskampagner vendt mod Clinton. Og endelig det geniale, som er blevet forfinet i Kreml: »fake news« – konstruerede nyheder, der er falske, men som kunne bestyrke indtrykket af Clinton som en utroværdig og uhæderlig person. Som f.eks. at hendes nærmeste medarbejder John Podesta af sin bror var inviteret til at deltage i et satanisk ritual, der indebar blodtapning, der skulle indgå i en særlig cocktail med modermælk. Selvfølgelig løgn fra ende til anden. Men for nogle blev det en sandhed om Clinton og for andre blot endnu en dårlig historie om en demokratisk kandidat, der ikke var for populær i forvejen.

Fantasien og modbydelighederne kendte ingen grænser og blev alt sammen slugt blandt de konspirationsteoretikere, der findes i hobetal i USA, og hvis vigtigste medie, Breitbart, også blev en del af Trump-kampagnen, da dets daværende chef, Steve Bannon, blev udnævnt til chefrådgiver for den kommende præsident.

På den måde mestrede Putin både det klassiske og det nye og det mellemnye og blev hjulpet på vej med held og det, som selv Clintons venner siger var en svag valgkamp fra hendes side. Clinton er upopulær i vide kredse. Hvis ikke man stolede på hende, så passede fake news fantastisk ind i historiefortællingen om hende. Og hackningen af computerne via mellemmænd var på den måde med til at camouflere, hvem der egentlig stod bag – russerne eller tilfældige hackere.

Rystede republikanere

Som det demokratiske kongresmedlem Adam Schiff sagde i går efter offentliggørelsen af rapporten: Hvis nogen stadig er i tvivl om, hvad der er foregået under valget, så er det enten, fordi at man er totalt døv, eller fordi man ikke ønsker at få at vide, hvad de 17 amerikanske efterretningsorganisationer har fundet ud af. Schiff er ganske vist demokrat og dermed per definition på Clintons hold. Men han fik følgeskab af en række republikanere, der også er chokerede over Trumps reaktioner. Senatorerne John McCain, Lindsey Graham og andre har gjort fælles front med Demokraterne i denne sag – ikke for at skubbe Trump ud, men for at støtte op bag efterretningstjeneterne og få Trump til at indse, at Rusland spiller et helt andet spil, end han tror, og at USA er nødt til at reagere hårdt på et sådant angreb på valgprocessen fra russiske side.

»De metoder, der blev anvendt, er en eskalering i intensitet og i direkte metoder i forhold tidligere operationer,« hedder det i rapporten.

Kunne CIA, NSA og de andre så råbe Trump op? For den kommende præsident har indtil nu benægtet, at russerne står bag den omfattende hackning. Delvist. Men det videre budskab er heller ikke til at tage fejl af.

Efter briefingen var Trump mere forsigtig. Han sagde efter mødet med efterretningstjenesterne, at der har fundet hackning sted, men at det på ingen måde har haft indflydelse på valget. Han tilføjede, at også andre end russerne har blandet sig og nævnte blandt andet Kina. Trump sagde dog, at når han tiltræder, vil der blive nedsat en gruppe, der skal udarbejde forslag til at forhindre, at det her kan gentage sig.

Men det er ikke kun Trump, der har nægtet at kigge på rapporterne. Præsident Barack Obama fik dem forelagt allerede i oktober, men tøvede med at reagere, fordi han frygtede, at det skulle blive udlagt som om, at han ville påvirke valget til fordel for Clinton ved at beskylde Trump for noget, som af hensyn til hemmeligholdelsen af efterretningskilder ikke kunne offentliggøres i sin helhed.

Spørgsmålet er, om der nu kommer ro på det politiske stormvejr, der har været i flere uger. Især i de seneste tre døgn har der været åben krig mellem de 17 amerikanske efterretningstjenester og Donald Trump, som ikke alene har benægtet oplysningerne, men også ifølge efterretningstjenesterne har hånet dem og på Twitter har antydet, at de var i gang med en sammensværgelse mod ham.

For få dage siden tweetede han, at efterretningstjenesternes briefing med ham var udskudt til fredag, hvilket kan fandt mærkeligt. Han skrev kryptisk, at det kunne være, at de skulle bruge mere tid for at få »en sag bygget op«. »Meget mærkeligt,« som han skrev på Twitter. Men også det var usandt. Briefingen var ikke udskudt, Det var hele tiden meningen, at den skulle finde sted fredag, sagde blandt andre chefen for de samlede efterretningstjenester, den afgående James Clapper. Og dermed var der lagt op til endnu en konflikt, som kulminerede i en kongreshøring for få dage siden, der i det store og hele var den mest mærkværdige høring i lang tid. Tre af de store efterretningstjenesters chefer sad og forklarede kongresmedlemmerne, hvad der var sket, og både Demokraterne og Republikanerne var helt tydeligt kun ude på én ting: At få den nyvalgte præsident til at tage efterretningstjenesterne alvorligt og lytte til, hvad de havde at sige.

På rette vej?

Mange andre gav udtryk for, at de håbede, at Trump vil falde ned og modtage jævnelige briefinger af efterretningstjenesterne, hvad han indtil nu har nægtet og i stedet har sendt en række af sine rådgivere af sted til briefingerne. Direktøren for Wilson Institute, Jane Harman, sagde i går til de amerikanske TV-stationer, at hun var glad for, at Trump nu langt om længe har fået briefingen og nu syntes at bevæge sig i den »rigtige retning«.

»Jeg tror, at det hele bliver meget anderledes, når først han er i Det Hvide Hus,« sagde Harman, som i øvrigt er tidligere demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus og også har været medlem af husets efterretningsudvalg.

Det er ikke det, at Trump har været skeptisk over for efterretningsrapporterne, der har været problemet. Det er, at han er gået ud med en kritik i det åbne rum på Twitter ovenikøbet med nedladende bemærkninger. For enhver præsident skal forholde sig kritisk til efterretningsrapportene, som kan være fyldt med formodninger og få beviser og på den baggrund alligevel skal danne grundlag for, at præsidenten træffer en beslutning. Den tidligere CIA-mand og nuværende kommentator Robert Baer siger til CNN, at det er grundlæggende vigtigt, at præsidenten har en tillid til efterretningstjeneterne. Han skal ikke stole blindt på dem, men dog overveje det, der forelægges. For der er ikke andre muligheder for at få informationer for en præsident end gennem de 17 hemmelige tjenester.

Og det er lige der, hvor Trump har sendt forvirrende signaler. Han har skiftevis antydet, at han ikke gider briefinger fra præsidentens officielle kanaler, men kun gennem sine egne rådgivere. Det har vakt betydelig nervøsitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.