Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Så er toiletkrigen brudt ud i USA

I hvil­ken kø skal en trængende, trans­kønnet person stille sig? 11 amerikanske sydstater vil have rettens ord for, at den føderale regering ikke skal blande sig i deres kønspolitik.

»Vi er ligeglade«. Et skilt på toilettet på 21c-museet i byen Durham i den amerikanske stat North Carolina viser i piktogramform, at alle er velkomne – som en ?protest mod den toiletlov, delstatens politikere vil ?have gennemført. Foto: Joanathan Drake/Reuters
»Vi er ligeglade«. Et skilt på toilettet på 21c-museet i byen Durham i den amerikanske stat North Carolina viser i piktogramform, at alle er velkomne – som en ?protest mod den toiletlov, delstatens politikere vil ?have gennemført. Foto: Joanathan Drake/Reuters

WASHINGTON: Det begyndte, da delstaten North Carolina indførte en lov, der i realiteten forbød transkønnede at anvende det toilet, der var mærket med det køn, de identificerede sig med.

Det vil sige, at en mand måtte holde sig ude af kvindetoiletter, selv om manden er transkønnet og i virkeligheden opfattede sig selv som en kvinde. Det samme skulle gælde kvinder, der opfatter sig selv som mænd. Kun de, der gennem operation havde skiftet køn, måtte skifte toiletkø.

Knapt var blækket tørt på den lokale lov, før den føderale regering i Washington gik ind og tvang delstaterne til at ændre kurs.

Nu skulle det være tilladt også på skoler og på undervisningsstederne at anvende det toilet, man identificerede sig med rent kønsmæssigt og ikke det toilet, som var beregnet for det køn, man i virkeligheden var.

Så nu raser debatten om transkønnede i USA. 11 amerikanske sydstater har indbragt den føderale regerings beslutning for domstolene for at få den omstødt. Delstatsregeringerne vil ikke finde sig i at få besked fra Washington på, hvordan de indretter sig kønspolitisk.

Det er ikke alene en værdikamp. Det er også blevet en del af præsidentvalgkampen, fordi de republikanske kandidater netop tordner imod føderal indflydelse. Men det er også en værdikamp om lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede – forkortet LGBT – som har raset meget længe, hvor delstaterne har lagt alle mulige hindringer i vejen for, at den føderale regering indfører ligestilling for bøsser og lesbiske.

For blot nogle uger siden måtte guvernøren i Georgia nedlægge veto mod en lov, som delstatens kongres netop havde vedtaget, og som i realiteten ville komme til at betyde, at bøsser og lesbiske og transkønnede blev diskrimineret.

Nej til dem, der lever i »synd«

På overfladen var loven uskyldigheden selv: Den pålagde alle arbejdspladser religiøs frihed helt i den amerikanske nations ånd og gav alle arbejdsgivere ret til at leve efter det kristne budskab.

Problemet var bare, at loven var et slet skjult forsøg på at lovliggøre, at arbejdsgiverne sagde nej til at ansætte folk, der i bibelsk forstand levede i synd – det vil sige som homoseksuelle eller som transkønnede. Og endda til ikke at handle med virksomheder, der havde bøsser og lesbiske ansatte. Men da nogle af delstatens store arbejdspladser som CNN, Disney og Unilever havde truet med at trække sig ud af Georgia, satte guvernøren bremsen i og nedlagde veto. Og det samme gjorde guvernørerne i en række andre delstater, der havde lignende lovforslag liggende.

For at svinge sig helt op i det store perspektiv skriver det amerikanske magasin Vox om en sag fra 1966, hvor en sort ung mand blev myrdet af en tankpasser, fordi han ville låne toilettet. Det var ikke beregnet for sorte. Og som Vox skriver, så har toiletterne altid i USA været mål for kønspolitiske kampe, for kampe mellem sorte og hvide og nu en kamp om transkønnedes ret til at bruge det toilet, som man nu identificerer sig med.

Men under det hele ligger der en værdipolitisk kamp, hvor bøsser, lesbiske og transkønnede er den sidste bastion for de meget religiøse i sydstaterne. Præsident Barack Obamas kamp for homoseksuelle og transkønnedes rettigheder er kommet i centrum af en generel kamp i et valgår, hvor republikanerne kæmper om at få præsidentembedet, og hvor det netop drejer sig om at få begrænset statens indflydelse.

Kentuckys guvernør, Matt Bevin, som er den foreløbig sidste republikanske guvernør, der har indbragt sagen for domstolene, siger, at den føderale regering ikke har nogen magt over »delstaternes skoletoiletter og omklædningsrum«.

»Det er et totalt overgreb mod delstaternes frihed«, siger Matt Bevin, som tilhører den republikanske Tea Party-bevægelse, og som blev valgt til guvernør for mindre end et år siden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.