Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Vi skal samarbejde med Trump om terror og handel

S ser frem til samarbejde med Trump, skønt Clinton var deres favorit, siger politisk ordfører Nicolai Wammen.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen ser frem til et samarbejde med Donald trump som USA's ny præsident, selv om partiet foretrak Hillary Clinton. Scanpix/Henning Bagger
Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen ser frem til et samarbejde med Donald trump som USA's ny præsident, selv om partiet foretrak Hillary Clinton. Scanpix/Henning Bagger

- De farer, der lurede i går er der også i dag og i morgen. Derfor skal vi have et stærkt samarbejde med USA.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen.

Efter valget af Donald Trump som USA's næste præsident nævner S-ordføreren kampen mod terror og handel som to områder, hvor der er brugt for USA:

- Vi skal samarbejde med den nye præsident, og jeg håber, at han vil være meget opmærksom på de udfordringer, vi står over for i Europa og verden, siger Nicolai Wammen.

Forud for stemmeafgivelsen tirsdag stillede Socialdemokratiets sig entydigt på Demokraternes side. Formand Mette Frederiksen tøvede ikke, da hun tirsdag fik spørgsmålet om, hvem hun støtter som præsident:

- Det er selvfølgelig Clinton, det er der ingen tvivl om. Jeg mener ubetinget, at det er det bedste valg, amerikanerne kan træffe for dem selv, men det er også det bedste for verden, sagde Mette Frederiksen.

Socialdemokraterne havde også indrykket avisannoncer med budskabet i danske aviser. Nicolai Wammen erkender, at deres kandidat tabte:

- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set, at Hillary Clinton var blevet præsident. Men amerikanerne har truffet deres valg. Det er Donald Trump. Det respekterer vi selvfølgelig, siger Nicolai Wammen.

Han "håber og forventer", at Danmark kan få et godt samarbejde med USA's ny præsident:

- USA er en utrolig vigtig partner for Danmark, politisk, erhvervsmæssigt og i forhold til vores sikkerhed, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.