Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russiske tropper rumler ved NATO-grænsen – men det knager også internt

Russisk militærøvelse vækker bange anelser i nabolandene. Samtidig blotlægger den spændinger i forholdet til Moskvas nærmeste allierede.

I morgen indledes en ugelang militærøvelse i det vestlige Rusland og Hviderusland. Arkivfoto.
I morgen indledes en ugelang militærøvelse i det vestlige Rusland og Hviderusland. Arkivfoto.

Vejsjnoria hedder landet, og hvis du ikke har hørt om den lille østeuropæiske stat før, så skyldes det nok, at den først blev opfundet for to uger siden.

Siden sin opståen har det fiktive land imidlertid udgjort en akut trussel mod både Rusland og nabolandet Hviderusland. Vejsjnoria er nemlig styret af pro-vestlige »ekstremister«, der ønsker at erobre Hviderusland.

Sådan lyder det dramatiske scenarie for den ugelange militærøvelse, der i morgen under navnet »Sapad« indledes i det vestlige Rusland og Hviderusland ikke langt fra grænsen til flere NATO-lande.

Officielt deltager knapt 13.000 soldater, 10 krigsskibe, 260 kampvogne, 70 kampfly og helikopterer og 200 artillerienheder i den syv dage lange øvelse. Både russiske og vestlige analytikere vurderer dog, at det reelle troppeantal er nærmere 100.000.

Under øvelsen skal de russiske og hviderussiske tropper udradere den fiktive ministat i det vestlige Hviderusland. Konflikten udløser – ifølge scenariet – en mindre krig i Europa, fordi Vejsjnoria er støttet af to andre fiktive lande, der på landkortet er placeret nøjagtig, hvor NATO-landene Litauen og Polen ligger i virkelighedens verden.

Nu er dramatiske krigsscenarier – i sagens natur – en fast bestanddel af militærøvelser. Den samtidige Aurora 2017-øvelse i Sverige simulerer for eksempel reaktionen på et angreb mod det sydøstlige del af landet.

Formål at skræmme

Men for Ruslands mindre nabolande har militærøvelser nær landegrænser stået i et andet lys, siden russiske tropper i februar 2014 strømmede ind på den ukrainske Krim-halvø.

Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, beskrev i sidste uge den russiske øvelse som »forberedelser til en angrebskrig på kontinental skala«. Ukraine har styrket troppetilstedeværelse på grænsen til den store nabo.

I de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, har reaktionen være mere afdæmpet, og også NATO-chef Jens Stoltenberg har manet den værste frygt i jorden. Militæranalytikere påpeger, at et hovedformål med øvelsen netop er at intimidere de mindre nabolande.

»De vestlige lande har taget maddingen,« sagde den finske forsvarsminister Jussi Niinistö mandag til den finske TV-station Yle.

Øvelsen giver imidlertid et sjældent indblik i Moskvas militære tænkning. En tidligere opløst kampvognsenhed, hvis formål i sovjettiden var at gennemtrænge NATOs linjer i tilfælde af krig, blev genoprettet i 2014 og deltager i øvelsen.

Varm kartoffel for hviderussisk leder

Samtidig blotlægger krigsspillet Ruslands komplicerede forhold til naboen Hviderusland, der lægger jord til en stor del af øvelsen. Oppositionspolitikere har luftet tanken om, at de russiske styrker, der ruller ind i landet, måske ikke har tænkt sig at forlade det igen.

Den slags rygter har sat Hvideruslands autokratiske leder, Aleksandr Lukasjenko, på diplomatisk overarbejde. Han har opbygget et tæt forhold til Rusland takket være blandt andet vennepriser på russisk råolie. Men Lukasjenko forsøger målrettet at undgå at deponere sin handlefrihed hos Vladimir Putin.

Russiske styrker i Hviderusland er derfor et sprængfarligt emne for styret, der ikke ønsker at blive viklet ind i Kremls ordkrig med NATO. Lukasjenko har siden 2015 – til Kremls store ærgelse – blokeret for en tidligere aftale om at tillade en russisk luftbase i landet. De seneste uger har Lukasjenko indledt en charmeoffensiv rettet mod Polen, Litauen og EU som sådan.

Lukasjenkos diplomatiske balanceakt har dog ikke forhindret, at øvelsen er blevet genstand for en bølge af humoristiske protester. På de sociale medier erklærer nogle ligefrem troskab til det fiktive Vejsjnoria, hvis navn man nu kan finde på T-shirts.

Andre har oprettet en satirisk Twitter-konto for Vejsjnoria ’udenrigsministerium’. Dets fiktive diplomater tilbyder »stuvning, honning, brød og spæk« til soldater, der overgiver sig inden øvelsen.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.