Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russiske toppolitikere støtter hooligans ved EM: Godt gået, drenge!

Fremtrædende politikere i Rusland bakker op om russiske hooligans efter blodige slåskampe i Marseille. Opgøret med England og de engelske fodboldsfans er fyldt med storpolitik, siger ekspert.

En engelsk supporter er kommet til skade efter kampene med russiske fans.
En engelsk supporter er kommet til skade efter kampene med russiske fans.

MOSKVA: Flasker, cafestole og knytnæver fløj gennem luften, da russiske og engelske hooligans tørnede sammen i den franske havneby Marseille forud for lørdagens EM-opgør mellem de to lande.

Umiddelbart efter slutfløjtet fortsatte balladen, da russiske fans stormede ind på de engelske tribuner og sendte tilskuere på vild flugt.

Mindst 35 blev kvæstet, heraf fire alvorligt. UEFA har nu indledt en disciplinærsag mod det russiske fodboldforbund, og landet risikerer i yderste konsekvens en diskvalifikation, selvom en bøde er mere sandsynlig.

Den prekære situation har dog ikke forhindret fremtrædende russiske politikere i at forsvare de russiske hooligans. Næstformanden for Ruslands parlament, Igor Lebedev, skrev mandag på Twitter, at han ikke så noget problem i slåskampene i Marseille.

»Tværtimod, det er godt gået af vores drenge. Fortsæt sådan!« skriver Lebedev, der også er medlem af bestyrelsen i det russiske fodboldforbund.

Sammen med den russiske sportsministers skiftende udmeldinger har udtalelsen vakt opsigt i værtslandet Frankrig. Her peger myndighederne på en gruppe af omkring 150 russiske hooligans som en hovedkraft bag de tre dages slåskampe.

»Jeg vil ikke sige, at de var professionelle voldsmænd, men de var særdeles veltrænede. De var godt forberedt til ultra-hurtige, ultra-voldelige handlinger,« sagde Brice Robin, chef for Marseilles anklagemyndighed.

Videooptagelser fra havneområdet i Marseille viser flaskekast og provokationer mellem de to grupper og en hård kerne af russiske hooligans, der driver en større gruppe af englændere på vild flugt.

En talsmand for det franske uropoliti, Dominique Mesquid, beskriver de russiske hooligans som »paramilitære grupper«.

Samtidig er fransk politi selv under hård kritik for ikke at holde de to grupper adskilt. Ifølge engelske fans deltog også mange lokale franske hooligans i angrebet på englænderne.

Hverken volden i Marseille eller de russiske politikeres opbakning til gerningsmændene bør dog komme bag på nogen, der har fulgt med i russisk fodboldkultur de senere år.

Det siger Marc Bennetts, der har skrevet bogen »Football Dynamo« om Ruslands genrejsning som fodboldnation efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

»Alle med tilknytning til det russiske fodboldmiljø vidste, at det ville slå gnister. Russiske hooligans har siden 1990erne set det sådan, at de skulle bevise deres værd over for de engelske hooligans, fordi de tidligere var kendt som de mest voldelige. Derfor har det været en slags besættelse for de russiske grupper,« siger han.

Samtidig er hooligans i mange østeuropæiske lande ofte tættere knyttet til politiske bevægelser end i Vesteuropa. I nabolandet Ukraine spillede velorganiserede fodboldfans en central rolle under Majdan-revolutionen i 2014.

I Rusland har Kreml mindst siden 2006 forsøgt at bygge bro mellem Putins ungdomsbevægelser og fans af fodboldklubben Spartak for at sikre sig muskler i tilfælde af politiske uroligheder.

Den alliance er dog skrøbelig. I 2011 demonstrerede rasende ultranationalistiske Spartak-fans foran Kreml efter mordet på en fodboldtilhænger. Senere sluttede nogle grupper sig til anti-Putin-demonstrationer.

Men den seneste diplomatiske isvinter mellem Rusland og Vesten om krigen i Ukraine har til dels bragt de ultranationalistiske hooligans tilbage på Kremls hold.

»Hvis man læser de russiske fora for hooligans, så er der igen en meget stærk anti-vestlig og anti-engelsk retorik,« siger Marc Bennetts.

Også Ruslands Kreml-loyale stats-TV har forsvaret de russiske hooligans og beskyldt englænderne for at være ansvarlige for volden. Selv Ruslands forsvarsminister, Vitalij Mutko, benægtede i første omgang, at der havde været nogen slåskampe med russisk involvering, før han pludselig skiftede den linje ud med en beklagelse.

For de hårdkogte fans er det dog nærmere vold end politik, der er i centrum, siger Aleksandr Verkhovskij fra organisationen Sova, der overvåger ultranationalistiske grupper i Rusland.

»De ser det som en sport i sig selv. Man mødes og tæver hinanden uden for stadion. Det er det, de træner til, og derfor de kommer,« siger han.

Af samme grund er de russiske hooligans vant til mere talstærkt og brutalt politi end det, de har mødt i Frankrig. Derfor er det mindre sandsynligt, at vi vil se lignende scener under det planlagte VM i Rusland i 2018, vurderer Marc Bennetts.

»FSB (Sikkerhedstjenesten, red.) vil sætte dem fast. De ved præcis, hvem de er. At slås i Marseille er en ting, at kaste skam over fædrelandet er noget andet,« siger han.

Onsdag og torsdag kommer engelske og russiske fans igen tæt på hinanden, når deres hold skal spille i henholdsvis Lens og Lille, 40 kilometer fra hinanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.