Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russiske oligarker i London tvinges til åbenhed om værdier

Nye regler gør det muligt for Storbritannien at kræve klar besked om, hvordan oligarker har tjent deres penge.

London. Russiske oligarker i Storbritannien, der er under mistanke for korruption, skal tvinges til at fortælle, hvor de har deres rigdomme fra.

Det sker i et nyt forsøg fra britisk side på at slå hårdt ned på den organiserede kriminalitet.

Det oplyser ministeren for sikkerhed- og økonomisk kriminalitet, Ben Wallace, til avisen The Times.

London er kendt for at huse mange af de russiske rigmænd, de såkaldte oligarker. Blandt dem er ejeren af fodboldklubben Chelsea, Roman Abramovitsj.

De britiske myndigheder vil benytte sig af nye regler, der trådte i kraft i denne uge. De gør det muligt at beslaglægge formuer, indtil der er gjort rede for, hvordan ejerne er kommet i besiddelse af dem.

Wallace siger, han ønsker at bruge alle de instrumenter, der er til rådighed, for at kunne slå ned på korrupte politikere og internationale kriminelle, der bruger Storbritannien som et sikkert sted.

- Når vi finder jer, så kommer vi efter jer og jeres værdier. Vi vil gøre det miljø, som i lever i, vanskeligt, siger han til avisen.

Britiske embedsmænd skønner, at cirka 90 milliarder pund (760 milliarder kroner) hvert år bliver hvidvasket i Storbritannien.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.