Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russiske officerer efterlyses for angreb

To navngivne mænd anklages for nervegiftangreb mod den tidligere russiske agent Sergej Skripal og hans datter. De er officerer i Ruslands militære efterretning.

»Der er tilstrækkeligt med bevismateriale til at rejse anklage mod Aleksandr Petrov og Ruslan Boshirov for angrebet i Salisbury,« siger Scotland Yard om to russiske statsborgere. Handout/Reuters
»Der er tilstrækkeligt med bevismateriale til at rejse anklage mod Aleksandr Petrov og Ruslan Boshirov for angrebet i Salisbury,« siger Scotland Yard om to russiske statsborgere. Handout/Reuters

Britisk politi har udstedt en anholdelsesordre på to russiske mænd i sagen om nervegiftangrebet i Salisbury.

De to mænd anklages for at have forgiftet den tidligere russiske agent Sergej Skripal og hans datter i Storbritannien i marts.

»Der er tilstrækkeligt med bevismateriale til at rejse anklage mod Aleksandr Petrov og Ruslan Boshirov for angrebet i Salisbury,« siger Scotland Yard ifølge BBC.

Senere onsdag udtalte den britiske premierminister, Theresa May, til nyhedsbureauet AP, at de to mænd er officerer i Ruslands militære efterretningstjeneste GRU.

Mændene ankom ifølge politiet til Gatwick lufthavn fra Moskva den 2. marts og boede på hotel City Stay Hotel i Bow Road i det østlige London, inden de tog til Salibury 4. marts.

Skripal og hans datter, Julia, blev samme dag fundet bevidstløse på en bænk i byen. De britiske myndigheder mener, at de blev forgiftet med novichok, som blev smurt på deres dør.

Sagen førte til udvisning af diplomater og en ophedet ordkrig mellem Rusland og Storbritannien.

Yderligere dramatisk blev det i juni, da en 45-årig britisk mand og hans 44-årige veninde blev forgiftet i byen Amesbury med samme nervegift. Kvinden døde som følge af forgiftningen.

Britisk politi har arbejdet ud fra den tese, at parret kom i kontakt med efterladt gift fra attentatet mod Sergej og Julia Skripal.

Onsdag bekræftede politiet, at efterladenskaber af nervegiften var i den parfumeflaske, som den 45-årige mand havde fundet og nogle dage senere foræret til sin veninde.

Rusland har fra begyndelsen konsekvent afvist beskyldningerne om at stå bag angrebet. Onsdag kunne talsmænd for de russiske myndigheder tilføje, at de aldrig har hørt om de to mænd, og at der er tale om manipulerede oplysninger fra briternes side.

De britiske myndigheder vil ikke kræve de to mænd udleveret fra Rusland, da landet ikke udleverer statsborgere til retsforfølgelse i andre lande.

Mændene er begge omkring 40 år, og de har anvendt andre navne end deres egne.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.