Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russiske flådefartøjer skal patruljere ud for Syrien

Præsident Putin: Russiske krigsskibe med krydsermissiler skal patruljere i Middelhavet ud for Syrien.

En dieselelektrisk russisk ubåd deltog tidligere i kampen mod Islamisk Stat i Syrien. Russiske flådefartøjer skal fremover patruljere ud for Syriens kyst for at støtte Assad-regimet og holde terrorister væk, siger den russiske præsident, Vladimir Putin. Reuters/Pavel Rebrov
En dieselelektrisk russisk ubåd deltog tidligere i kampen mod Islamisk Stat i Syrien. Russiske flådefartøjer skal fremover patruljere ud for Syriens kyst for at støtte Assad-regimet og holde terrorister væk, siger den russiske præsident, Vladimir Putin. Reuters/Pavel Rebrov

Russiske flådefartøjer skal fremover patruljere ud for Syriens kyst for at støtte Assad-regimet og holde terrorister væk. Det meddeler den russiske præsident, Vladimir Putin.

Putin siger ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at der er planlagt 102 patruljesejladser i år.

»Vores skibe, som er udstyret med krydsermissiler, vil i år begynde at patruljere i Middelhavet, som følge af terrortruslen i Syrien, siger Putin, som onsdag mødtes med militære ledere i Sotji.«

Rusland har en flådebase i Tartus på Syriens kyst. Russerne har også etableret en flybase ved Khmeimim.

Med udmeldingen fra den russiske leder øger Rusland sin militære tilstedeværelse i Mellemøsten yderligere, efter at landet intervenerede i Syrien i 2015. Det ændrede den syriske borgerkrigs gang til fordel for præsident Bashar al-Assads regime.

Rusland har tidligere affyret Kalibr krydsermissiler fra fregatter og ubåde i Middelhavet rettet mod militante oprørsgrupper for at støtte den syriske hær.

Putin siger, at kun krigsskibe med Kalibr missiler vil være permanent stationeret i området - ikke ubåde.

Den russiske leder gav meddelelsen om flådeskibene ved et møde med militære ledere i sortehavsbyen Sotji.

I sidste måned antydede Rusland, at man vil forsyne Assads regime med avancerede S-300 jord-til-luft missiler til trods for stærke israelske protester.

Men Rusland synes siden at have foretaget en kovending i dette spørgsmål, efter at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har været i Rusland. Russerne siger nu, at missilerne ikke synes nødvendige.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.