Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russiske agenter dræber to mænd før formodet angreb

To mænd fra Centralasien er blevet skudt og dræbt af FSB-officerer, oplyser sikkerhedstjenesten.

Foto af to FSB-officerer.
Foto af to FSB-officerer.

To mænd, som var mistænkt for at planlægge et angreb i Rusland, er blevet skudt og dræbt, oplyser sikkerhedstjenesten FSB til flere nyhedsbureauer i Moskva.

De to mænd var begge fra Centralasien og blev mistænkt for at have planer om et selvmordsangreb under en politioperation i regionen Vladimir øst for Moskva.

»Som følge af sammenstød under anholdsesforsøg blev to statsborgere fra en centralasiatisk stat neutraliseret af FSB-officerer,« skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.

I en erklæring fra sikkerhedstjenesten hedder det, at de to mænd »var i kontakt med personer, som rekrutterer folk til terrororganisationer«.

De dræbte var unge - født i1991 og i 1987. De blev begge dræbt under en skudveksling, efter at de med vold havde forsøgt at modsætte sig en anholdelse.

FSB fandt under en razzia på stedet »komponenter til fremstilling af sprængstoffer, et AK-74 automatgevær, en Makarov pistol og ammunition«.

De russiske myndigheder havde kort tid før drabene på de to mistænkte meddelt, at en anholdt mand har tilstået delvist at have hjulpet en mand, der sprængte en bombe i Sankt Petersborgs metro den 3. april, hvor 14 mennesker blev dræbt.

Den anholdte tilstår kun at have medvirket, men afviser at han skulle have været direkte involveret.

Ifølge BBC er den anholdte en 27-årig mand fra Centralasien.

Han er den niende personen som er anholdt i forbindelse med angrebet i Sankt Petersborg 3. april.

Det var den 22-årige russer Akbarjon Djalilov, der sprængte en bombe i Sankt Petersborg.

Djalilov blev født i Usbekistan, hvor fattigdom, korruption og politisk undertrykkelse har fået unge mænd til at melde sig til militante jihadistgrupper.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.