Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk propaganda er »ekstremt succesrig«

Statslige russiske medier og falske profiler på de sociale medier sætter et voksende aftryk på den offentlige debat i Europa, siger EU-taskforce.

Putins statsmedier ligger ikke på den lade side, når det kommer til udbredelse af falske påstande om Vesten og vestlige interesser. Og de er gode til det, vurderer EUs udenrigstjeneste. Arkivfoto: AFP
Putins statsmedier ligger ikke på den lade side, når det kommer til udbredelse af falske påstande om Vesten og vestlige interesser. Og de er gode til det, vurderer EUs udenrigstjeneste. Arkivfoto: AFP

De tyske myndigheder opfordrer til pædofili. 700.000 udvandrer hvert år fra Tyskland på grund af Angela Merkel. Og det krigeriske NATO har sendt 3.600 kampvogne til den russiske grænse.

Det er nogle af de bemærkelsesværdige påstande, som læsere og seere af russiske og prorussiske medier i Europa har fået præsenteret de seneste uger.

Den første påstand spredte sig på de sociale medier fra en prorussisk netavis i Tjekkiet, der dog slet og ret havde opdigtet den spektakulære historie.

Den anden blev udbredt af det statslige russiske nyhedsbureau RIA Novosti, selv om det opsigtsvækkende tal viste sig at være grebet ud af den blå luft. Det reelle antal af fraflyttede fra Tyskland i 2015 var 140.000 og nettotallet 18.000.

Den sidste påstand havde en anelse mere hold i virkeligheden, eftersom NATO-landene rent faktisk har sendt en rotationsstyrke, bestående af blandt andet danske soldater, til Baltikum og Polen. Styrken omfatter dog 87 kampvogne og ikke 3.600, et tal der ikke desto mindre spredte sig fra samme RIA Novosti til flere vestlige medier.

Blandingen af misinformation og et gran sandhed er kendetegnende for de russiske statsmediers forsøg på at udbrede eksplosive, falske påstande på en række europæiske sprog, skriver East Stratcom, en taskforce under EUs udenrigstjeneste, i en statusrapport.

Ifølge taskforcen, der siden 2015 har analyseret forsøg på at sprede misinformation, har den russiske propaganda vist sig »ekstremt succesrig«. Moskva-kritiske politikere og journalister i Europa er kommet under angreb fra anonyme internettrolde på sociale medier, mens Ruslands militære intervention i nabolandet Ukraine er blevet fremstillet som en kamp mod ukrainske fascister.

»Hvis vi ser på de få fokuserede meningsmålinger, der måler tiltroen til åbenlys misinformation plantet af Kreml-venlige medier, så må vi konkludere, at misinformationen er ekstremt succesrig,« skriver East Stratcom i rapporten.

Ifølge enheden, der består af 11 EU-diplomater, benytter Rusland misinformation som et »ikke-militært værktøj til at opnå politiske mål«.

East Stratcom kom i sidste uge under beskydning fra Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, der beskyldte East Stratcom for at »sortliste« indvandringskritiske debattører.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.