Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk militærpoliti er indsat i Douma

Det syriske regimes flag er nu hejst over Douma - den sidste oprørsbastion nær Damaskus.

En syrisk dreng ved en lejr for fordrevne syrere, efter at busser har kørt oprørere og deres familier væk fra Douma ved Damaskus og over til lejren i den nordlige by Bulbul. Scanpix/Nazeer Al-khatib
En syrisk dreng ved en lejr for fordrevne syrere, efter at busser har kørt oprørere og deres familier væk fra Douma ved Damaskus og over til lejren i den nordlige by Bulbul. Scanpix/Nazeer Al-khatib

Russisk militærpoliti er fra torsdag blevet sat ind i den syriske by Douma, skriver det russiske nyhedsbureau RIA med henvisning til Ruslands forsvarsministerium.

»De er garanter for lov og orden i byen,« siger en talsmand for forsvarsministeriet.

Tidligere torsdag rapporterede russiske nyhedsbureauer, at syriske regeringsstyrker har taget fuld kontrol over byen, som var den sidste af oprørernes bastioner i området omkring den syriske hovedstad, Damaskus.

»Den syriske regerings flag er nu hejst i Douma,« siger det russiske militær.

»Det hejste flag over en bygning i Douma er et tegn på, hvem der har kontrollen over dette område og hele det østlige Ghouta,« siger den russiske general, Jurij Jevtusjenko, der leder det russiske freds- og forsoningscenter i Syrien.

Det er et angreb mod den oprørskontrollerede by Douma, der har fået det globale samfund til at reagere kraftigt. Flere vestlige lande, iagttagere og aktivister mener, at der er anvendt kemiske våben.

Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at omkring 500 patienter fra Douma har symptomer på kemisk forgiftning og er undersøgt på sundhedscentre.

WHO fordømmer angrebet, der fandt sted lørdag, og kræver øjeblikkelig adgang til området.

Ved en afstemning i FN's Sikkerhedsråd tirsdag aften nedlagde Rusland veto mod et amerikansk resolutionsforslag om at indlede en undersøgelse af angrebet.

Undersøgelsen skulle fastlægge, hvem der har stået bag det omstridte angreb i Douma.

USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, siger, at USA »gik virkelig langt« for at få russisk opbakning til forslaget. USA garanterede blandt andet, at det nye organ, der i givet fald skulle granske kemiske angreb, ville være upartisk.

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, betegner Ruslands veto som »yderst skuffende«. Ruslands eget resolutionsforslag om en ny undersøgelse af kemiske angreb led også nederlag i Sikkerhedsrådet tirsdag aften.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.