Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk mand dømt for at spille Pokemon Go i kirke

Anklager kræver ung blogger idømt tre og et halvt års fængsel for at opildne til religiøst had.

Et foto fra den 13. marts af bloggeren Ruslan Sokolovskij, der spillede Pokemon Go i den russiskortodokse kirke. Han er fundet skyldig i at opildne til religiøst had. Scanpix/Konstantin Melnitskiy
Et foto fra den 13. marts af bloggeren Ruslan Sokolovskij, der spillede Pokemon Go i den russiskortodokse kirke. Han er fundet skyldig i at opildne til religiøst had. Scanpix/Konstantin Melnitskiy

En blogger, der spillede Pokemon Go i den russiskortodokse kirke, er skyldig i at opildne til religiøst had. Det har en russisk domstol afgjort, skiver det russiske nyhedsbureau Ria.

Domstolen i byen Jekaterinburg i Ural-regionen har endnu ikke udmålt straffen til den 22-årige Ruslan Sokolovskij, der er en populær blogger.

Anklagemyndigheden har krævet den 22-årige idømt en fængselsstraf på tre og et halvt år.

Sokolovskij lagde i august sidste år en video ud på nettet med sig selv, hvor han spiller Pokemon Go på sin mobiltelefon i en kirke, der er bygget på det sted i Jekaterinburg, hvor den sidste russiske zar og hans familie blev dræbt i 1918.

I videoen, som indeholder hårdt sprog, der spotter kristendommen, sammenligner Sokolovskij Jesus med en Pokemonkarakter og siger, at han har besluttet at spille det populære spil i kirken.

Han pointerer, at han har hørt i nyhederne, at folk kunne idømmes bøder eller fængselsdomme for at gøre det.

Kort efter bloggeren havde lagt videoen ud på internettet, beskyldte anklagemyndigheden ham for at opildne til religiøst had.

Det var den samme paragraf i den russiske straffelov, der blev anvendt mod Pussy Riot punkbandet i 2012, da det gennemførte en protestaktion i en domkirke mod præsident Vladimir Putin.

»Jeg kræver en straf på tre og et halvt år i en fængselslejr,« siger anklageren, som har advaret mod en betinget dom.

Sokolovskij har under retssagen sagt, at han er chokeret over udviklingen i sagen.

»Jeg har siddet i fængsel i tre måneder, og det er porten til helvede. Jeg opfatter ikke mig selv om ekstremist. Jeg er måske idiot, men jeg er ikke ekstremist på nogen måde.«

Domstolen ventes at afsige dom inden for kort tid.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.