Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk indblanding i Libyen gør EUs kamp mod illegal migration vanskeligere

Strømmen af afrikanske migranter, der stævner ud fra voldsplagede Libyen med kurs over Middelhavet mod Italien, slog rekord i 2016 og skal bremses i år. Det er både en topprioritet for den italienske regering og EU, og Italien genåbner nu sin ambassade i det nordafrikanske land. Men russisk støtte til egenrådig general gør missionen tæt på umulig.

En speedbåd fra den libysk flåde patruljerer ud for Benghazi i den østlige del af Libyen. Her kontrolleres flåden af general Haftar, der bruger alle ressourcer på at bekæmpe Islamisk Stat, mens bedre kontrol med migrationen ikke er højt på Haftars dagsorden. En lang række hære, militser og klaner kontrollerer forskellige dele af Libyen, der reelt befinder sig i en slags borgerkrig. Det udnyttede menneskesmuglere sidste år til at sende flere end 180.000 migranter over Middelhavet mod Europa. / AFP PHOTO / Abdullah DOMA
En speedbåd fra den libysk flåde patruljerer ud for Benghazi i den østlige del af Libyen. Her kontrolleres flåden af general Haftar, der bruger alle ressourcer på at bekæmpe Islamisk Stat, mens bedre kontrol med migrationen ikke er højt på Haftars dagsorden. En lang række hære, militser og klaner kontrollerer forskellige dele af Libyen, der reelt befinder sig i en slags borgerkrig. Det udnyttede menneskesmuglere sidste år til at sende flere end 180.000 migranter over Middelhavet mod Europa. / AFP PHOTO / Abdullah DOMA

Det var en nytårshilsen af type, som man gerne vil undvære. Netop som Italien gjorde klar til at genåbne sin ambassade i det voldshærgede Libyens hovedstad Tripoli efter to års nedlukning, havde den egenrådige general Haftar inviteret Italiens største avis Corriere della Sera til et interview i Benghazi i den østlige del af Libyen.

Og beskeden fra Haftar, der har kontrol over landets største hær, var klar: Italien er på den forkerte side, når landet hjælper den FN-støttede regering i Tripoli. Italien og Europa burde i stedet støtte Haftar, som russerne nu har valgt at gøre, for det er kun Haftar, der kan skabe kontrol med landet.

I slutningen af november var Haftar i Moskva for at bede præsident Vladimir Putin om at bruge sin magt til at få løftet FNs våbenembargo mod Libyen, og Moskva bekendte kulør før årsskiftet, da viceudenrigsminister, Gennadij Gatilov, over for nyhedsbureauet Bloomberg gjorde det klart, at Haftar er en »ledende politisk figur« i Libyen.

Gatilov benyttede samtidig lejligheden til at sende en bredside mod FNs særlige Libyen-udsending, Martin Kobler, der ifølge russerne favoriserer andre grupperinger i Libyen - særligt den FN-støttede regering med premierminister Sarraj i Tripoli.

»Ruslands stigende engagement i Libyen er endnu en forhindring for at nå en politisk løsning. Haftar mener, at han med militære midler og støtte fra Rusland og Egypten står stærkere end ved at indgå en politisk aftale,« siger Mattia Toaldo, der som seniorforsker i tænketanken European Council on Foreign Relations har fulgt konflikten i Libyen i en længere årrække.

Mattia Toaldo fortæller, at genåbningen af den italienske ambassade også skal ses i lyset af Ruslands voksende rolle i Libyen.

»Beskeden er, at Tripoli er hovedstaden, og at man kun kan opnå international anerkendelse ved at lave en aftale med dem, der kontrollerer hovedstaden. Spørgsmålet er dog, hvor længe regeringen i Tripoli vil eksistere, fordi den svækkes mere og mere. Men der er nødt til at være en part i Tripoli, som man kan arbejde sammen med, hvis migrationen skal kunne håndteres bedre, fordi migranterne især stævner ud fra det vestlige Libyen,« forklarer han.

Opbygning af libysk kystvagt er EUs bedste håb

For Italien og EU er den altoverskyggende topprioritet at få bedre styr på migrationen, der i 2016 slog rekord med 181.000 migranter, der kom til Italien. Ca. 90 procent af migranterne stævnede ud fra Libyen, og derfor spiller landet er helt afgørende rolle.

Med lige siden oberst Gaddafis fald i 2011 har landet været hærget af et kaos, som mange anser for at være en borgerkrig. Kontrollen med landet er fordelt mellem flere hære, klaner og militser, ligesom Islamisk Stat forsøger at udnytte kaosset. Og uden en regering med kontrol over størstedelen af territoriet, er det svært for Italien og EU at gøre noget effektivt.

Ifølge Mattia Toaldo forsøger Rusland i første omgang at bygge videre på sin voksende indflydelse i regionen, mens et fortsat tungt migrationspres på Europa, der svækker sammenholdet mellem EU-landene, er en velkommen sidegevinst for præsident Putin.

EU sætter derfor især sin lid til at opbygge den libyske kystvagt, så den kan forhindre migranter i at stævne ud og sejle opsamlede migranter tilbage til Libyen i stedet for, at de alle sammen bliver sejlet til Italien af europæiske skibe, som det sker i øjeblikket.

I dag har den libyske kystvagt kun et par skibe og må mange steder nøjes med gummibåde, og der er intern splittelse i de resterende dele af den libyske flåde om, hvor meget man skal gøre for at hjælpe Italien og EU. Italien har planer om at styrke kystvagten med en god håndfuld skibe, som er libyske skibe, der har været i arrest i Italien siden Gaddafis fald. Men hvor meget det kan hjælpe, er uvist.

»Kystvagten reddede ifølge eget udsagn faktisk 20.000 migranter sidste år og bragte dem tilbage til Libyen. Hvis det antal kan øges med flere skibe, så kan antallet, der kommer til Italien, måske reduceres. Men det mest realistiske mål må være, at antallet ikke skal stige yderligere, fordi strømmen af migranter fra en række afrikanske lande som Somalia, Nigeria og Gambia ser ud til at tage til i år på grund af en forværring af forholdene i landene,« siger Mattia Toaldo.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.