Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk højesteret stempler Jehovas Vidner som ekstremister

Den religiøse organisation skal lukke alle afdelinger i Rusland og aflevere al ejendom til staten.

I Rusland er det religiøse miljø domineret af den ortodokse kirke, der nyder stor politisk indflydelse og støttes af præsident Vladimir Putin.
I Rusland er det religiøse miljø domineret af den ortodokse kirke, der nyder stor politisk indflydelse og støttes af præsident Vladimir Putin.

Den russiske højesteret har torsdag indført et forbud mod den religiøse organisation Jehovas Vidner.

Ifølge domstolen er Jehovas Vidner en »ekstremistisk« organisation og skal nu aflevere al ejendom til staten og lade sig opløse, skriver lokale medier.

Organisationen bekræfter oplysningerne torsdag aften.

»Vi er meget skuffede over denne udvikling og dybt bekymrede for, hvordan det ville påvirke vores religiøse aktiviteter,« siger Jaroslav Sivulskij, talsmand for Jehovas Vidner i Rusland, i en meddelelse til pressen.

»Vi vil appellere denne afgørelse, og vi håber, at vores rettigheder og beskyttelse som en religiøs gruppe vil blive genoprettet så hurtigt som muligt,« tilføjer talsmanden.

Jehovas Vidner har fået 30 dage til at indgive en appel.

I Rusland er det religiøse miljø domineret af den ortodokse kirke, der nyder stor politisk indflydelse og støttes af præsident Vladimir Putin.

Mange lærde under den ortodokse kirke betragter Jehovas Vidner som en »totalitær sekt«.

Sergej Cherepanov, der repræsenterer Jehovas Vidner, siger ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at organisationen vil appellere afgørelsen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Vi vil udtømme alle muligheder,« siger han.

Russiske myndigheder har tidligere registreret flere af Jehovas Vidners publikationer på en liste over forbudt ekstremistisk litteratur. Anklagere har længe beskyldt gruppen for at fostre had og ødelægge familier.

Organisationen er spredt over store dele af verden og har omkring otte millioner aktive medlemmer.

Den russiske afdeling oplyser, at højesterets afgørelse vil påvirke alle dens 2277 grupperinger i landet. Der er ifølge Jehovas Vidner 175.000 medlemmer i Rusland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.