Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk guvernør: Politifolk dræbt i bagholdsangreb

Ruslands guvernør i Astrakhan siger, at radikale islamister står bag drab på to politimænd i området.

Dagen efter eksplosionen i Sankt Petersborg metro, der dræbte 14 personer, er to politimænd blevet dræbt i området omkring Astrakhan.
Dagen efter eksplosionen i Sankt Petersborg metro, der dræbte 14 personer, er to politimænd blevet dræbt i området omkring Astrakhan.

Ruslands guvernør i den russiske by Astrakhan siger, at en gruppe af radikale islamister står bag drab på to politimænd i området. Det skriver nyhedsbureauet RIA ifølge Reuters.

»To politifolk blev skudt og dræbt i Astrakhan sent mandag,« oplyser flere russiske medier.

»En gruppe radikale islamister, som havde lavet en kunstig trafikulykke, åbnede ild mod politifolk fra færdselspolitiet ... Desværre døde to politifolk på stedet af deres skudsår,« siger guvernøren, Aleksander Sjilkin, i en erklæring.

»Angrebsmændene flygtede kort efter, at de havde åbnet ild,« siger guvernøren.

Det regionale politi i Astrakhan siger, at angrebet skete natten til tirsdag, efter at færdselspolitiet var blevet tilkaldt til en ulykke.

I erklæringerne fra guvernøren bliver der ikke nævnt noget om angrebsmændenes mulige motiver eller deres identitet.

Astrakhan regionen ligger ved Det Kaspiske Hav og grænser også op til det urohærgede Dagestan i Kaukasus.

Angreb på politifolk sker jævnligt i Kaukasus, men langt mere sjældent i andre regioner.

Meddelelsen om drabene på de to politifolk kommer dagen efter, at en eksplosion i en metrostation i Sankt Petersborg kostede 14 mennesker livet og sårede næsten 50.

Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, siger, at eksplosionen var et terrorangreb.

Den russiske statsborger, som er mistænkt for at stå bag eksplosionen i metroen, er født i Kirgistan.

Det oplyser Kirgistans sikkerhedsdepartement ifølge Ifax.

»Angrebet var et selvmordsangreb udført af Akbarjon Djalilov, som blev født i 1995. Djalivov er russisk statsborger, som blev født i Kirgistan,« siger en talsmand for den kirgisiske sikkerhedstjeneste.

Den mistænkte skal have haft forbindelser til radikale islamister.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.