Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Russisk gasledning bringer Danmark i klemme mellem de to vigtigste allierede

Tyskland og USA er kommet på kant med hinanden over Nord Stream 2-gasledningen, der skal føre russisk gas gennem Østersøen - tæt forbi Bornholm - til Tyskland. Og det bringer Danmark i klemme, da Tyskland og USA er Danmarks to vigtigste allierede.

Den danske regering må skuffe enten Tyskland eller USA, hvis den tyske regering holder fast i sin støtte til Nord Stream 2.
Den danske regering må skuffe enten Tyskland eller USA, hvis den tyske regering holder fast i sin støtte til Nord Stream 2.

Sagen om den russiske Nord Stream 2-gasledning, der efter planen skal passere dansk søterritorium tæt på Bornholm, er kun blevet endnu mere penibel for den danske regering med det amerikanske senats sanktionstrusler mod projektet, der har udløst en harmdirrende reaktion fra Tyskland, som skal modtage den russiske gas.

Det er Danmarks to vigtigste allierede, der i den grad står på hver sin side i slagsmålet om den russiske gas. Og den danske regering vil ikke kunne gøre begge allierede tilfredse, hvis den tyske regering holder fast i sin støtte til Nord Stream 2, som det tyder på.

Tyskland er Danmarks i særklasse vigtigste samhandelspartner, og samtidig er Tyskland en afgørende allieret i mange vigtige EU-spørgsmål, hvor den tyske stemme altid vejer tungt. En betydning, der kun bliver større med Brexit. Tyskland har også flere gange spillet en afgørende rolle med at sikre Danmark særordninger i EU, og det var derfor på ingen måde tilfældigt, at Lars Løkke Rasmussens (V) første udlandsbesøg som statsminister i sommeren 2015 netop gik til Berlin. Man besøger sine vigtigste allierede først.

Trump eller ej: USA kan ikke undværes

På den sikkerhedspolitiske front er det til gengæld USA, der uden tvivl er Danmarks vigtigste allierede, fordi NATO - og dermed USA - er kernen i den danske sikkerhedspolitik.

Selv om præsident Donald Trump skuffede de NATO-allierede ved ikke at give sin utvetydige opbakning til NATOs Artikel 5 om det kollektive forsvar på NATO-topmødet i maj, er der stadig tillid til, at USA vil bakke 100 procent op om de allierede, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er også værd at lægge mærke til, at Donald Trump faktisk gav sin fulde opbakning til Artikel 5, da Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, var på besøg i USA den 9. juni. »Ja, jeg står absolut ved Artikel 5,« sagde Trump ifølge den officielle udskrift.

Spørgsmålet om Trump og Rusland er dog kompliceret. Mens flertallet for at stramme sanktionerne over for Rusland var overvældende i Senatet, er der stadig tvivl om, hvor Trump reelt står i forhold til Rusland. Men så længe, at Trump-administrationen undersøges for sine russiske forbindelser, er det svært for Trump at gøre andet end at holde den hårde linje over for Rusland.

Tysklands markante reaktion, der først kom fra den socialdemokratiske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, men dagen efter blev bakket op af kansler Angela Merkel via en talsmand, er bekymrende i forhold til den danske regerings skepsis over for Nord Stream 2. Det er både et foreløbigt lavpunkt i et støt nedadgående forhold mellem Tyskland og USA de seneste måneder, men samtidig viser det også, at Angela Merkel ser ud til at ville have Nord Stream 2, som ellers især er et hjertebarn for de tyske socialdemokrater.

Dansk stillingtagen til efteråret

Senest har Angela Merkel desuden afvist, at der er behov for, at EU-landene giver EU-Kommissionen mandat til at forhandle med Rusland om et særligt regelværk for Nord Stream 2.

Et mandat, som den danske og mange andre EU-regeringer ellers har presset på for.

Foreløbigt ligger ansøgningen om en dansk miljøgodkendelse af Nord Stream 2 hos Energistyrelsen, mens regeringen arbejder på en ny lov, der skal åbne for at tage sikkerhedspolitiske hensyn i forhold til rørledninger i dansk søterritorium. Dansk stillingtagen bliver ikke før sommerferien, men før jul skal der tages stilling, da den 1.200 kilometer lange Nord Stream 2-gasledning efter planen skal anlægges i 2018/19.

Og den danske stillingtagen er ikke blevet lettere med de amerikanske og tyske udmeldinger den seneste uge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.