Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk forsvarskomités leder afviser våbenkapløb med Nato

Alt er så stabilt som planlagt, siger russisk politiker og afviser, at Rusland vil besvare Natos oprustning.

Rusland vil ikke gå ind i våbenkapløb med Nato, lyder det fra formanden for forsvarskomiteen i det russiske underhus. Scanpix/Aleksey Nikolsky
Rusland vil ikke gå ind i våbenkapløb med Nato, lyder det fra formanden for forsvarskomiteen i det russiske underhus. Scanpix/Aleksey Nikolsky

Moskva/Warszawa. Der var engang en kold krig, da Rusland og Vesten med USA i spidsen konstant købte større og stærkere raketter. Vildere og farligere våben.

Rusland oplever nu en militær oprustning fra den vestlige forsvarsalliance Nato, der fredag på et topmøde i Warszawa formelt har aftalt at sende soldater til flere russiske nabolande.

Men det vil ikke få Rusland til at svare igen, lyder det fra formanden for forsvarskomitéen i det russiske underhus, Dumaen.

- Jeg tror ikke, at vi bliver involveret i det, siger admiral Vladimir Komojedov til det russiske nyhedsbureau Tass.

Nato-landenes beslutning sker som konsekvens af Ruslands fremmarch i den tidligere sovjetrepublik Ukraine de seneste år. Her har Rusland blandt andet annekteret halvøen Krim.

Forsvarsalliancens medlemslande er enige om at øge deres forsvarsbudgetter til to procent af BNP, og flere lande er på vej med flere investeringer i militæret.

Komojedov mener ikke, at Rusland skal gøre det samme. Han ser ingen grund til at indlede et våbenkapløb.

- Indtil videre er alt så stabilt som planlagt. Jeg ser ingen grund til det, siger Vladimir Komojedov.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.