Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russere fejrede Trump: »Det her er lige så stort som revolutionen i 1917«

Russiske nationalister og nationalkonservative skålede i champagne, da Donald Trump aflagde ed som amerikansk præsident. Russiske diplomater er dog mindre optimistiske.

Også Trumps russiske fans havde en fest i går. Ikke mindst her på restauranten Uncle Sam i Moskva. Foto: Maxim Shipenkov/EPA
Også Trumps russiske fans havde en fest i går. Ikke mindst her på restauranten Uncle Sam i Moskva. Foto: Maxim Shipenkov/EPA

Treenigheden er festens midtpunkt. De tre kæmpestore portrætter troner midt i Moskvas gamle telegrafbygning mellem storskærme med direkte billeder fra Washington og borde, der bugner af champagneglas: Vladimir Putin, Donald Trump og den franske højrepartileder Marine Le Pen. De festklædte gæster flokkes om billederne af det blonde trekløver for at posere på selfies med et drengerøvsgrin eller hovedet kokét på skrå.

Her blandt Donald Trumps mest hengivne russiske fans ses den nye amerikanske leder som et varsel om intet mindre end en »ny international orden«. Den formulering tilhører Maria Katasonova, medgrundlægger af Ruslands nationalistiske Nationale Befrielsesbevægelse, der har inviteret til aftenens fejring.

»Vi ser en realisering af det, Vladimir Putin talte om allerede i 2008. Alle forstår nu, at verden ikke længere er unipolær,« siger den unge aktivist, der også har taget opstilling foran portrætterne af de tre beslutsomme ansigter.

Maria Katasonova er ellers ikke ligefrem kendt for sin kærlighed til vestlige politikere. For et par uger siden markerede hun på Twitter Barack Obamas udvisning af russiske diplomater efter hackinganklager med svadaen »Aben er vred og skider en sidste gang«.

Nu står Katasonovas bevægelse sammen med den ortodoks-kristne TV-kanal Tsargrad som arrangør af festen på den prominente adresse få hundrede meter fra Kreml.

»Hurra!«

Gæsterne tæller fremtrædende medlemmer af Vladimir Putins regerende parti, eksperter og chefen for Kremls magtfulde udenrigspolitiske tænketank. I Rusland skal Trumps fans ikke findes i de tavse masser, men i den absolutte elite.

»Disse tre ledere,« fortsætter Katasonova, »de kan ændre verden. Trump i USA. I Frankrig vil Le Pen afgøre EUs skæbne. Hvis Frankrig trækker sig ud, så er der ikke længere noget EU. Så er det slut,« siger hun.

Vi bliver afbrudt af larmen fra storskærmene. Ceremonien i Washing­ton nærmer sig hastigt sit klimaks. I det højloftede festlokale stimler folk nu sammen for at lytte til en præsident i landet, der i årtier er blevet set som en fjende, og hvis afgående præsident Obama på russisk TV rutinemæssigt er blevet fremstillet som en blodtørstig imperialist.

Nu er forholdet til USA – for en stund – vendt på hovedet. Så snart ordene »so help me God« kommer over Trumps læber, bryder mange i salen ud i spontane klapsalver. På første række sidder Vjatjeslav Nikonov, en af de absolutte hardlinere i Ruslands regerende parti.

»Hurra,« råber Nikonov og klapper ivrigt.

Ingen her i forsamlingen holder igen med de store ord, når de skal beskrive betydningen af Trumps indsættelse.

»Han er en virkelig revolution. Det er lige så stort som revolutionen i 1917 set i verdenspolitisk, historisk betydning,« siger en af gæsterne, Vjatjeslav Matusov, om den bolsjevikiske magtovertagelse i Rusland for 100 år siden.

Tvivlsom forbrødring

Ikke alle deler dog den boblende optimisme ved den patriotiske fest på Tverskaja-gaden. Udenrigspolitiske analytikere tror ikke på nogen umiddelbar forbrødring mellem de gamle koldkrigsrivaler. Heller ikke selv om Putin og Trump vil have lettere ved at forstå hinanden end Putin og Obama, siger Fjodor Lukjanov, formand for Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitiske råd, der rådgiver regeringen.

»Men Trump er en amerikansk nationalist. Han vil ikke holde op med at forsvare amerikansk dominans i verden, og som sådan vil han være hård og langtfra tøvende med hensyn til at bruge magt,« siger Lukjanov.

Konkrete tilnærmelser vil på næsten alle fronter kræve, at parterne bøjer modstridende interesser næsten til ukendelighed. Et eksempel er den nærmere definition på Trumps kamp mod »islamistisk radikalisme« i Mellemøsten. Her ser blandt andre Trumps sikkerhedsrådgiver, Mike Flynn, præstestyret hos Ruslands tætte allierede Iran som en af de største trusler.

Trumps forslag om atomnedrustning som en del af en studehandel om ophævelse af sanktioner mod Rusland viser, at han er dårligt bekendt med Moskvas modstand mod beskæring af atomarsenalet, mener Lukjanov.

»For mig er det et symbol på, at han ikke aner, hvad han vil med Rusland,« siger Lukjanov.

Stærke nationalstater

Men Trumps støtter i Rusland peger på mere langsigtede perspektiver. De håber, at USA under ham vil føre en mere isolationistisk linje, der vil give Rusland sin »retmæssige« plads på verdensscenen tilbage. De tidligere sovjetrepublikker, herunder Ukraine og Baltikum, vil gradvist komme under Moskvas overherredømme, forudser Jevgenij Fjodorov, medlem af den russiske Duma for Ruslands regerende parti.

»Disse lande blev illegalt revet bort, og de vil igen vende tilbage,« siger han til Berlingske.

Andre gæster ved den russiske fejring ser både Trump og Le Pen i Frankrig som symboler på en tilbagevenden til et tankesæt, hvor stærke nationalstater frem for internationale organisationer former udenrigspolitikken.

»Det er en ny global ideologi. En nationalstatsideologi,« siger Mikhail Bobilev, en universitetsuddannet virksomhedskonsulent, der beskriver sig selv som »meget konservativ«.

»Du kan se det overalt. Før var Rusland isoleret. Vi stod alene med mange synspunkter. Men hvordan kan man sige, at vi står alene nu, når Trump siger det samme,« spørger han.

Bag ham knipser et ungt par en selfie foran treenigheden af Trump, Putin og Le Pen.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.