Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ruslands udenrigsminister afviser: Vi stod ikke bag valghacking

Rusland vil ikke forsøge at påvirke valg i andre lande - heller ikke i USA, siger Ruslands udenrigsminister, Lavrov.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at han ikke har set nogle kendsgerninger, som understøtter beskyldninger om, at Rusland foretog hackerangreb i USA og andre lande for at påvirke udfald af valg. Scanpix/Christof Stache
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at han ikke har set nogle kendsgerninger, som understøtter beskyldninger om, at Rusland foretog hackerangreb i USA og andre lande for at påvirke udfald af valg. Scanpix/Christof Stache

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at han ikke har set nogle "kendsgerninger," som understøtter beskyldninger om, at Rusland foretog hackerangreb i USA og andre lande for at påvirke udfald af valg.

Han siger samtidig i en tale ved en sikkerhedskonference i München, at Rusland ikke forsøger at øve indflydelse på valg i andre lande - heller ikke i USA.

- Rusland ønsker ikke, at dets indbyggere skal blive involveret i kriminalitet i cyberspace, siger Lavrov.

Den russiske udenrigsminister opfordrer til, at den verdensorden, som domineres af Vesten, bliver bragt til ophør, og han siger, at Moskva ønsker at opbygge et "pragmatisk forhold" til USA.

Lavrov talte lørdag kort efter den nytiltrådte amerikanske viceudenrigsminister, Mike Pence, havde været på talerstolen i München og erklæret, at USA og Europas skæbner er knyttet tæt sammen.

Lavrov siger, at den tid hvor Vesten dominerer, er forbi. Han afviser Nato som en relikvie fra den kolde krig:

- Jeg håber, at verden vil vælge en demokratisk verdensorden - en ny post-Vesten orden, hvor hvert enkelt lands er defineret af dets suverænitet.

Mike Pence lovede i sin tale, at Trump-regeringen vil stå sammen med Europa.

- USA vil være stærkt, og USA's og Europas skæbne er knyttet stærkt sammen. Vær sikre på, at USA altid vil være jeres stærkeste allierede, siger Mike Pence og fortsætter:

- Alle må betale deres fair andel til støtte for Nato.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.