Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ruslands ambassadør: Militærøvelse i Østersøen er en provokation

Den amerikansk ledede flåde- og flyøvelse BALTOPS 2016, der for alvor indledes på mandag, er anti-russisk, fastslår den russiske ambassadør i Danmark. Men de, der forudser, at Rusland vil komme med et aggressivt svar, tager fejl, understreger han.

Ruslands ambassadør i Danmmark, Mikhail Vanin, afviser, at Rusland vil komme med et skarpt svar på flådeøvelsen i Østersøen.
Ruslands ambassadør i Danmmark, Mikhail Vanin, afviser, at Rusland vil komme med et skarpt svar på flådeøvelsen i Østersøen.

De, der tror og forventer, at Rusland vil svare aggressivt igen på den aktuelle, store amerikansk ledede militærøvelse i Østersøen, tager helt fejl.

Det fastslår den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i en kommentar til blandt andre den forhenværende brigadegeneral og historiker Michael Hesselholt Clemmesen, der for nylig i en kronik i Berlingske advarede mod en skarp russisk reaktion på øvelsen.

»Han tager fuldstændig fejl. Rusland vil ikke gøre noget aggressivt. Vi vil ikke dramatisere øvelsen, men vi vil holde øje med den. Men vi synes ikke, at øvelsen er klog. Den er en provokation, og Danmark burde ikke deltage i dette anti-russiske show,« siger ambassadøren.

Den to uger lange flåde- og flyøvelse – kaldet BALTOPS 2016 – omfatter 15 NATO-lande samt to partnernationer, og i alt deltager omkring 6.000 militærfolk til vands, til lands og i luften.

Fra dansk side deltager det fleksible støtteskib »Absalon« og dets besætning på 113 mand. Dertil kommer en containerbaseret minerydningsenhed, som for tiden er om bord på et tysk skib, et transportskib samt en navigeringsenhed med base på Bornholm.

Ifølge forhenværende brigadegeneral Clemmesen deltager i alt 35 skibe og 70 fly, og formålet er at øve flådeoperationer – samt at demonstrere viljen til at forsvare Baltikum mod det russiske militære pres. Og efter en række amerikanske og russiske markeringer i Østersøen i april, har Clemmesen vanskeligt ved at se, hvordan Rusland »kan undlade at reagere skarpt på den amerikansk ledede flåde- og flyøvelse.«

Koldkrigsgeneraler

Men det vil russerne altså ikke, fastslår landets ambassadør.

»Jeg er meget skuffet over sådan en forudsigelse, og jeg er lodret uenig. Der er for mange generaler, der skriver om politik – vi ser jo også en britisk general, der forudser en krig mellem Rusland og NATO. Det er meget ukloge og provokerende ideer, de spreder i offentligheden,« siger den russiske ambassadør.

»Generalerne lever stadig i Den Kolde Krig, og deres blod cirkulerer hurtigere, når de tænker i krig. Det er ligesom jeres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Han virker så glad, når han taler om Ruslands aggressioner. Han bliver ung, fuld af styrke og begejstret og er i sit es, når talen falder på Den Kolde Krig,« siger Mikhail Vanin.

Han advarer også om at tale en krig op, fordi den vil blive altødelæggende.

»Fred og velstand er i Ruslands interesse, og vi vil leve i fred med Europa – hele Europa. Vi forstår også, at vore militære budgetter er meget forskellige, og nok så afgørende at forstå er følgende: Hvis det skulle komme til en krig, ville det ikke bare være en konflikt. Det vil være en krig indtil den totale udryddelse. Det vil være enden, og det ønsker ingen. Vi er ikke Sovjetunionen, vi er ikke bolsjevikker, vi vil ikke udrydde nogen. Vi tænker på en helt anden måde. Men vi har naturligvis vore interesser og ønsker, at de bliver respekteret,« siger ambassadøren.

Betænkelig ved Fogh

Ud over den amerikansk ledede militærøvelse i Østersøen giver det også panderynker i Moskva, at Danmarks tidligere statsminister og forhenværende generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, nu skal være rådgiver for Ukraines præsident, Petro Porosjenko.

Det vil ikke bidrage til et bedre forhold mellem Rusland og Ukraine, påpeger ambassadøren.

»Hvis han (Fogh Rasmussen, red.) skal rådgive om de russisk-ukrainske sager, så forventer vi ikke, at der kommer noget nyttigt ud af det i forhold til at normalisere situationen i det sydøstlige Ukraine – ikke når man tager hans tidligere anti-russiske resultatliste i betragtning,« siger ambassadør Mikhail Vanin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.