Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ruslands ambassadør i USA vender hjem efter omstridte møder

Sergej Kisljak har været Ruslands ambassadør i USA i ni år. Han er blevet meget kendt under Trumps ledelse.

Ruslands ambassadør i USA forlader sin post. Det sker som led i normal rotation, oplyser udenrigsministeriet i Moskva ifølge CNN. Scanpix/Brendan Smialowski
Ruslands ambassadør i USA forlader sin post. Det sker som led i normal rotation, oplyser udenrigsministeriet i Moskva ifølge CNN. Scanpix/Brendan Smialowski

Ruslands ambassadør i USA forlader sin post, mens forholdet mellem de to stormagter er temmelig spændt.

Det sker som led i normal rotation, oplyser udenrigsministeriet i Moskva ifølge CNN.

Sergej Kisljak har været ambassadør i Washington i ni år.

I marts kom det via CNN frem, at ambassadøren af USA's efterretningstjeneste blev mistænkt for at være russisk spion.

Den 66-årige diplomat kom i rampelyset, da hans samtaler med tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn førte til Flynns fyring.

Møder i 2016 mellem Kisljak og den amerikanske justitsminister, Jeff Sessions, som på daværende tidspunkt ikke var minister, har også kostet problemer for Trump.

Sessions har sagt, at møderne intet havde med præsidenten at gøre.

Kisljak blev også et kendt ansigt i amerikanske medier efter et usædvanligt møde mellem ham, udenrigsminister Sergej Lavrov og Trump i Det Hvide Hus.

Billeder fra mødet, hvor russerne og Trump griner højlydt, blev offentliggjort af russiske statsmedier. Ingen amerikanske fotografer blev tilladt adgang til mødet.

En talskvinde i det russiske udenrigsministerium skriver, at oplysningen om Kisljaks afsked var sivet ud til journalister via Michael McCaul, som er tidligere amerikansk ambassadør i Moskva.

- Udenlandske journalister har skrevet og ringet til mig hele natten for at få Kisljaks afrejse fra Washington i juli bekræftet, siger hun ifølge nyhedsbureauet Tass.

Det er præsident Vladimir Putin, som officielt træffer beslutning om en ambassadørs udsendelse eller hjemvenden.

Der er intet usædvanligt i den aktuelle sag, siger talskvinden. Hun langer ud efter McFaul, som "skamfuldt flygtede fra Moskva".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.